Page 14 - Årsskrift 1959 fra Historisk Forening Værløse
P. 14

Kiøbenhavns Borgere har vist i mange Maader viist og viser daglig Godgiørenhed
                imod sine Medmennesker; sandt er det, det er Staden uvedkommende; men o ædle
                Medborgere, det er jo vores Medmennesker, kan vi paa bedre Maade anvende en
                liden Skiærv til Styrke for saa mange Familiers Hunger, og som man er overbeviist
                om er trængende dertil, hvorved de dog i det mindste kunde blive sat istand til at
                forskaffe sig det til Livets Ophold.
                  O ædle Medborgere! lader os enhver især, som har menneskelig Følelse og veed
                hvad Pligter man er sine Medmennesker skyldige, lader os, siger vi, enhver efter
                sine Evner give en liden Skiærv til disse vore Medmennesker, om det endog er
                aldrig så lidet, da det dog ved manges Godgiørenhed kan blive til noget, og vist til
                en stor Vederqvægelse for dem, som nu er i den veemodigste Forfatning.
                  Jeg Børge Fogh, Hørkræmmer, boende paa Kultorvet No. 98, og jeg Lars Hansen
                Møller, ligesaa Hørkræmmer, boende paa bemeldte Torv No. 88, samt jeg Jens Hol-
                bech, Kiøbmand, boende i Nyhavn No. 18, som har seet, hørt og kiender disse Men-
                neskers Elendighed, tilbyde os med taknemmelige Hierter, paa de Trængendes Vegne,
                at vil imodtage hvad Gaver enhver Menneskeven vil give disse Trængende, og lover
                at de skal blive tilsendt Sognets Præst, Velærværdige Hrr. Kampmann  i Farum,
                som bedst kiender de meest Trængendes Forfatning, og enten af ham eller os med
                ydmyge og ærbødige Taksigelser paa de Trængendes Vegne offentlig blive bekiendt-
                gjort og aflagt Rede og Rigtighed for Aviserne.
                   (Gentaget i Tillæg til Avertissements Tidende 1794. No. 16, Mandagen den 24de
                 febr.) .

                   I en tid, hvor hjælp for fattige og nødstedte var næsten mindre end intet, bortset
                 fra tiggergang, er det velgørende at læse om den hjælp, der blev ydet, og vi skal da
                 også se, at den ikke var helt ringe, selvom den uheldigvis blev stillet i skyggen af
                 den store brand 26de febr. på Københavns slot, og den derpå følgende store lands-
                 indsamling.
                  Allerede under udskiftningen 1775 lagde regeringen et kraftigt pres på bønderne,
                 for at få dem til at flytte deres gårde ud på marken. I Lille Værløse, som blev stjerne-
                 skiftet, skete ingen udflytning, i modsætning til Kirke Værløse, hvor alle gårdene
                 måtte ud på marken; men nu flyttedes nr. 2 (nr. 17) Søndergård, nr. 9 Højelofts-
                 gård og (måske) nr. I3 Værløsegård ud fra byens tætte bebyggelse umiddelbart efter
                 branden. Endvidere ved vi, at huse også blev mageskiftet og bygget på et mere hen-
                 sigtsmæssigt sted (efter tidens forhold) hvilket kommer tydeligt frem i "Brandbrev
                 for Peder Nielsens Hus", der vil blive trykt i et følgende årsskrift.
                   For sognets præst, hr. Kampmann i Farum, og amtmand Lowzow på Farumgård,
                 blev der meget at varetage. Der skulle ydes hurtig hjælp til de mest trængende;
                 nogle fik meget og nogle mindre. De sidste var altid misundelige, og nogle af dem
                 benyttede sig af folks godgørenhed ved ganske simpelt at gå rundt og tigge, idet de
                 fortalte, at de var fra den brandhærgede by.
                   De sidstes dårlige opførsel har sikkert skadet meget, og at sagen var alvorlig frem-
                 går af at, amtsrnand Lowzow følte sig foranlediget til at trykke en lille pjece, som
                 gengives her i sin helhed'") :

                 12
   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18   19