Page 9 - Årsskrift 1959 fra Historisk Forening Værløse

Selve kroens kælder havde målene 8,5 X 6,5 m. Den var også bygget af kampe-
sten, men med de større mellemrum udfyldt af murværk med mursten af samme slags
som brugt til kroen. Stenene er sikkert lavet på Skatholm teglværk (Bringe mark,
Værløse kommune). Målene på stenene er 24 X 12 X 5 cm; de var ret godt brændt.
Vi må skønne, at den gamle krobygning var 80-100 år gammel.
En del munkestensrester, måske brugt til ildsted i det ældre hus, må formodes at
være hentet f. eks. fra Hjortholm ved Frederiksdal.
En femtedel af kælderrummet var skilt fra det øvrige rum med et skillerum af
mursten, og gulvet i dette, som viktualiekælder anvendte rum, var mursten på fladen.
Det øvrige store kælderrum var brolagt med sten af størrelse som brugt i gammel-
dags gårdbrolægning. Stenene var sat i sand på lerundergrund.
Tegninger og fotografier blev optaget under arbejdet og er tilgængelige for enhver
i de historiske samlinger i den gamle skole.

Den store ilde brand i Lille Værløse

12. februar l 794

Ved J. K. Skov

I Historisk Forening for Værløse Kommunes årsskrift for 1957 er trykt nogle vers
?g kommentarer fra en gammel skillingsvise, der handler om den store ildebrand i
Lille Værløse d. 12. februar 1794.
Om denne ulykkelige begivenhed er det lykkedes at samle nogle data, som sammen
med omstående kort over Lille Værløse by af i dag, hvor gårdenes beliggenhed i 1775
er indtegnet, skulle give læseren et billede af den brandhærgede by.
Arkitekt Bent Damsgaard-Sørensen har udført dette anskuelige kort og skriver
følgende:
Plan over Lille Værløse by 1775 og 1960.
Vedlagte skitse er et forsøg på nærmere at stedfæste de gårde, som fandtes i Lille
Værløse by år 1775. Fra dette år daterer sig det ældste, kendte kort af byen. Til rå-
dighed har jeg haft en fotostat i halv størrelse (af det gamle kort), hvoraf jeg i simpel
stregteknik har aftegnet den centrale del, d.v.s. datidens bydanneise eller ialt ca.
10 ha.
Skitsen er opfotograferet til mål I :2000 og sammentegnet med en skitse af byen i
dag, hvor den står foran gennemgribende strukturændringer, der vil udslette det
meste af det landsbypræg, som har holdt sig gennem flere generationer. Dog er der
næppe store ting igen fra år 1775. (Østre længe af Fredsholmgård ).
På grund af fotostatens utydelighed og den stærke opfotografering må der ikke reg-
nes med mm's nøjagtighed, men mulighederne for at kunne lokalisere "den for-
svundne" by skulle være gode endda. Desværre savnes angivelsen af huse på det
gamle kort, og derved også et indtryk af den sammenhobning, der har været indenfor

7