Page 9 - Årsskrift 1956 fra Historisk Forening Værløse

I koret fandtes ikke spor af ældre eller oprindeligt gulv, og ingen sten forstyrrede
arbejdet med at sigte og bortkøre de 35 cm jord, det tykkeste lag vi fjernede i kirken.
Al jord, der udkørtes af kirken, forlangtes sigtet af Nationalmuseet, idet man har
erfaring for, at den kan indeholde mønter, skår af lertøj, beslag, malet glas, kridt-
piber o. s. v.
Fylden var i apsis, kor og et stykke ned i skibet meget fugtig og vanskelig at sigte,
hvorimod sidste halvdel af skib og tårnrum var tørt.
Grunden til at korets gulv ikke var bevaret noget steds, må dels skyldes, at al
jorden var omrodet ved begravelser, dels at der sagtens har været flise- eller træ-
gulv, og endelig vides det, at i alt fald et par store ligstene har ligget her. Allerede
ved aftagningen af de 35 cm jord kom der kistebeslag og kistehanke frem, som stod
endog nogle centimeter over den nyfremkomne gulvflade.
I korbuen var den sydlige halvdel af oprindeligt gulv gennemgravet, hvorimod
den nordlige stod med sit intakte romanske gulv, som udgjorde det højeste punkt af
kirkegulvet.
Skibet havde også været opfyldt af grave, og ved den senere gravning efter spor
af ældre kirker konstaterede vi en del af dem.
Midt ned gennem kirkens skib var i 1916 gravet en varmekanal. Den var på en
meters bredde, og det vil sige, at man for at få plads til de cementstøbte sider har
gravet ca. 1,50 m. Med bundstøbningen var den ca. 1 m dyb. Det siger sig selv, at
denne gennemgravning havde ødelagt meget for den grundigere undersøgelse.
Dele af romansk gulv var levnet nogle steder i skibet, således inde ved væggene,
enkel te steder i midten ved mandssiden, lidt mere i kvindesiden (den nordligste),
mest i den nordvestlige del af skibet ved den oprindelige kvindeindgang. Der var
her en ret stor intakt romansk gulvflade, ligeså omkring midterpillen i nordsiden.
Hvor det romanske gulv var uberørt, især ved midterpillerne i nord og syd, ved ind-
gangsdøren til skibet og ved kvindedøren, lagde vi mærke til, at der allevegne var
en skarp grænse 35-40 cm fra væggen. Dette kunne vi blive enige om at tyde der-
hen, at det viste os, der havde været bænke langs skibets sider; murede bænke, lavet
inden gulvet blev lagt. Man havde ikke stole eller bænke på kirkens gulv i romansk
tid, men stod op under de kirkelige handlinger, og kun de svageste kunne tillade sig
at sætte sig ned. Måske har man også kunnet lægge overflødigt tøj eller våben derpå;
man havde jo endnu ikke våbenhuset til dette brug.
Omkring midterpillerne i skibet og om den nordvestlige hjørnepille ved tårnet
var en del middelalderligt flisegulv bevaret på plads.
I tårnet var der kun ca. 15 cm jord at bortfjerne, og her viste det sig også, at det
oprindelige gulv var borte for de tre fjerdedeles vedkommende. Den ene fjerdedel,
der var bevaret, stammer fra tårnets bygning i 1400-tallet og var lagt af temmelig
store, kløvede granitsten med mørtel i fugerne og kalkede. Det romanske gulv i ski-
bet var også kløvede sten, mest kalksten, lagt i en grov, stenet og lerblandet kalk-
mørtel. Stenene var på størrelse som nutidige store vejskærver.

7