Page 13 - Årsskrift 1956 fra Historisk Forening Værløse
P. 13

have knyttet sig den tro til dette sted, at dåbsvandet, der langsomt sivede ud i jor-
           den, ville gøre sin gavn på de udøbte småvæsener.
              Ved afslutningen af gravningen i kirken bad jeg Nationalmuseet  om for egen
           regning at få lov til at afdække en grav i våbenhuset lige udenfor kirkedøren. Der
           lå her en ligsten over provst, magister Friedenreich,  sognets præst fra 1759-1778.
           Han blev uvenner med sin menighed og blev afskediget. Jeg ønskede nu at vide, om
            han lå under sin ligsten udenfor kirkens dør, fordi menigheden ikke ønskede ham
            begravet i kirken, da han døde 1797.
              Vi stødte på flere omrodede skeletdele af voksne og børn, men fandt intet helt
            bevaret skelet med undtagelse af et barneskelet, som med nænsom hånd blev afdæk-
            ket i gravningens vestlige side. Det var fra middelalderen,  idet skikken at sætte en
            flad granitsten på højkant ved skelettets fødder var brugt.

                                              'lo





                                       ~--








                                                DEN  MuREDE  6R.AV
                                                I  VÆ.RL~SE  KIRKE

                      Grundrids  m. In. af romansk  grav.  (Tegn.:  Borge Andersen,  Herlev).



               Ved et kranium af en voksen i denne gravning blev fundet en mønt fra Erik
            Menveds tid. Vi fandt ikke provst Friedenreich  under hans sten, men lige under
            barneskelettets plads stødte vi på taget af en muret grav fra romansk tid. Den var
            muret af to skifter munkesten på fast undergrund  og formet efter legemet af den
            gravlagte, et særligt rum til hovedet, bredest ved mandens skulderparti og smalt ved
            fødderne. Låget eller taget var af firkantede brændte fliser af rødler. Skelettet, som
            var af en mand, var velbevaret, helt sortfarvet, og graven var helt jordfri med und-
            tagelse af et sted ved benenden, hvor en flise havde været taget bort, og en hånd
            sandsynligvis været inde og føle i gravrummet.  Et skinneben var ved den lejlighed
            blevet brækket og lagt på forkert plads. Det er nok gjort engang i middelalder eller
            senere, da der befandtes skeletter i oprindeligt leje i samme niveau som den murede
            gravkiste. Graveren har da været nysgerrig, har slået en flise i stykker og rakt hån-
            den ind. Sandsynligvis har han hurtigt fået fingrene til sig igen.

                                                                                 11
   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18