Page 14 - Årsskrift 1956 fra Historisk Forening Værløse

Den romanske grav stammer vel fra ca. 1200, ved hvilket årstal det vides, at
teglsten var almindelig kendt. Der fandtes intet i graven, som kunne identificere
manden eller datere graven nøjagtigt; men man må formode, at det er stormands-
begravelse, måske een af Hvideslægten, som på dette tidspunkt ejede gods i nær-
heden bl. a. i Knardrup. Den dødes plads har været den bedst tænkelige, ved kir-
kens tærskelsten og i kirkens tagdryp.

Billede, visende opbygningen af skelettets placering i graven. (Fot.: Hembo),

Af mønter blev der i alt fundet 77 stk., deraf 37 i kirkens kvindeside og igen flest
i kirkens nordvestre hjørne ved tårnet. Det romanske gulv var her intakt på hele
afsnittet, og derfor blev alle mønterne i dette felt fundne.
Pengestykkerne, hvoraf størstedelen var af sølv, er antagelig tabt i kirken enten
ved kollekt eller ved almindelig uagtsomhed. Dog kan der også være tale om ofring.
Det er foregået på den måde, at man har trådt dem ned i gulvets lag af snavs for
at skaffe sig velstand. Når man ofrede mønter, forventede man til gengæld gode
økonomiske forhold. Selv i nutiden giver man jo et barn et pengestykke med i dåbs-
kjolen for derved at ønske det held og lykke i pengesager.
Den ældste mønt var fra Erik Ejegods tid 1093-1103, og er blevet indlemmet i

12