Page 12 - Årsskrift 1956 fra Historisk Forening Værløse

rindelig plads, blev disse indmålte på grundplanen. Skeletdele og løstfundne kranier
blev ikke optegnet, men samlede i kasser og senere begravet samlet i gulvet udfor
midterste nordlige pille i skibet.
En grav i koret afdækkedes dog helt. Det var i den sydlige side, og det var på
grund af kistehanke og beslag in situ, at vi gjorde det. Vi mente, at der muligt i så
fornem en kiste var datering eller holdepunkter for, hvem den gravlagte var. Det
viste sig, at låget var gået ned over skelettet på kistens bund, og rusten fra jernbe-
slaget havde næsten opløst dette flere steder. Lårben, skinneben og tåknogler var
nogenlunde bevaret, hvorimod ryghvirvler, ribben og kranium var stærkt beskadiget.
Det kunne konstateres, at personen havde været ca. 175 cm høj, med alle tænder
bevarede og havde båret paryk; noget hår og bronzeknappenåle var endnu til stede.
Skelettet var af en mand, og det er sikkert af magister Peder Jensøn Birckerod,
der døde samme dag som sin hustru og blev begravet 29. april 1673. Måske var de
begge begravet i samme grav, thi det øverste skelet lå ikke på urørt jord. Under ske-
lettet var lagt nogle munkesten og nogle af de middelalderlige fliser, måske for at
styre eller støtte den øverste kiste på den underste under jordpåkastelsen. I alt fald
var der dybere gravninger på dette sted, og jeg fortryder nu, at vi ikke foretog en
grundigere undersøgelse, da vi var i gang.
ationalmuseets inspektør udtalte dog, at det var sjældent, man begravede to
over hinanden på dette tidspunkt.
Min antagelse, at det kunne være Jensøn Birckerods jordiske levninger, mener
jeg at have holdepunkt for i en gammel begravelsesprotokol gående fra 1860-1930.
Her har fhv. lærer Seehusen omkring 1880-90 gengivet gravpladernes indskrifter i
kirken og på kirkegården, og han bemærker ved denne tavle i parantes: Ved alte-
rets sydlige side. Her har tavlen ligget over den gamle grav, indtil man engang, da
gulvet skulle fornyes, har anbragt den på korets mur.
En fuldt afdækket grav i skibets sydvestlige hjørne ved tårnet viste os, at pille-
fundamentet var lagt lige over en gravlagt; af overkrop og kranium sås intet, kun
en albue og benknoglerne kunne iagttages. Det har været en grav fra romansk tid,
lavet inden hvælvingerne kom til. Lidt dybere og længere fra muren lå to skeletter
i oprindelig leje, hvoraf det ene havde forstyrret et stolpehul, som dog alligevel fuldt-
ud kunne påvises.
Ved en gravning efter et muligt endestolpehul eller portalstolpehul, som imidler-
tid ikke fandtes, stødte vi på mindst 6 kranier, siddende fast i cementmuren til den
gamle varmekanal, brugt som fyld i cementblandingen. Man har altså ikke i 1916
vist særlig ærbødighed overfor de gravlagte.
Jeg lagde under arbejdet mærke til, at der, især indenfor den gamle kvindeind-
gang, var særlig mange skeletdele af børn, for eksempel papirtynde hjerneskaller, der
gik i stykker ved mindste berøring. Man må tro, at det for en stor del er udøbte og
ganske små børn, der er begravet her på denne plads lige indenfor kvindernes dør,
og på det sted, hvor døbefonten sikkert har haft sin plads i romansk tid. Der kan
la