Page 7 - Årsskrift 1956 fra Historisk Forening Værløse

Undersøgelserne i Værløse kirke 1956

Værløse kirke trængte hårdt til en restaurering. Varmeapparatet duede ikke, gul-
vet var på grund af fugtighed blevet defekt, orglet trængte til eftersyn, det sarrune
gjorde stolestader, ur, klokker, tag og ydermure. Der trængtes til kloakering, der
skulle indlægges vand, og kirken skulle befries for de jordrnasser, der efterhånden
nåede langt op på kirkens ydermure og gjorde disse fugtige.
Kirken havde i nogen tid været lukket for kirkelige handlinger, og arbejdet var
udbudt til håndværkerne; kirkeministeriets tilladelse forelå og økonomisk støtte fra
staten tilsagt, så arbejdet kunne påbegyndes i september måned.
Den 15. sept. var jeg tilsagt til et møde i kirken, hvor ationalmuseets repræsen-
tant, magister Olaf Olsen, kirkens arkitekt Rud. Gram, murermester Tage ielsen,
Hareskovby, og kirkens præster Heinsen og Bastiansen var til stede. Vi aftalte, at
jeg skulle tage mig af gravningen i kirken, det ville sige foreløbig at afgrave ca. 30
cm jordfyld, idet det nye gulv skulle ligge lidt dybere, dels være lidt tykkere end det,
der var, nemlig et murstensgulv fra vel sidst i 1800-tallet, hvorover lå et bræddegulv
fra omkr. 1900.
Fredag den 18. sept. begyndte jeg gravearbejdet, assisteret af hjælpere, som for
de flestes vedkommende holdt ud, til vi var færdige d. 2. okt.
Disse hjælpere var arbejdsmand Henning" Jensen, Lille Værløse, gårdejer Ander-
sen og frue, Vindekilde, Søsum, overassistent Børge Andersen, Herlev, bankassistent
Hammershøj, Syvstjernen, pastorerne Heinsen og Bastiansen m. fl. Som fotograf for
Værløse historiske forening virkede assistent Ole Hembo, Gentofte.
Arbejdet lededes fra Nationalmuseets side af magister Olaf Olsen, der regelmæs-
sigt tilså det og ofte var med hele dagen.
Under arbejdet blev der gjort en række iagttagelser, især bygningshistoriske, for
hvilke jeg skal søge at redegøre.
Kirkens apsis var det første, vi gravede i. Der blev borttaget ca. 25 cm fyldlag,
og der blev blottet et kampestensfundament liggende meget ujævnt og i et metertykt
lag, hvad vi senere ved indføring af vandledning m. m. konstaterede. Nederst meget
store og øverst mindre kampesten. Apsis må oprindelig have haft gulv af træ, da det
må have været umuligt at færdes på det ujævne stengulv.
Mellem kor og apsis var i lige linie lagt nogle højereliggende kampesten, som
dannede et meget tydeligt og sikkert for den tid (romansk tid) meget betydende skel.

5