Page 14 - Årsskrift 1955 fra Historisk Forening Værløse

hidtil været ret ufremkommelig. Men overleveringen vil vide at den kort efter det
unge pars indflytning i Fiskevækhus blev sat i stand, og at den ingeniør der ledede
arbejdet boede hos skovløberfolkene mens det stod på. Med den ny vej kom skov-
gæsterne fra København. Fiskebæk lå netop så langt fra hovedstaden som et par køre-
heste kunne holde ud at gå på en dag.
De økonomiske forhold i landet var medvirkende til at besøget blev stort. Fra stats-
bankerotten i 1813 til midt i trediverne havde det været yderst fattige tider i vort
land. Men nu begyndte det så småt at lysne, og fra 1845 gik det fremad med storm-
skridt. Borgerskabet tjente penge, og man havde megen morskab tilgode fra den fat-
tige tid.
Det begyndte med lidt servering i skovløberhaven, der dog snart blev alt for lille,
og så slog man primitive borde og bænke op over hele den skønne lille bakke der
ligger mellem huset og åen. I lavningen langs landevejen indrettede man en rejse-
stald i det fri. Overleveringen vil vide at der på gode sommersøndage kunne komme
op til 60 køretøjer til dette traktørsted.
Skovgæsterne havde selv mad og kaffebønner med, sommetider også øl og snaps.
Men for det meste købte man drikkevarerne på stedet, og i hvert fald lejede man tal-
lerkener og kopper og købte en »maskine« kogende vand. Ældre folk ved nok hvor-
dan en vandmaskine så ud, yngre mennesker henvises til at se den på et museum. Det
er forøvrigt sådan et pragtstykke kobbersmedesvenden Lars har lavet »med løve-
fødder og gesvejsninger« i Hostrups »Genboerne«.
Og så gik forretningen. Konen stod i køkkenet. Manden passede rejsestalden, og
lejede medhjælpere serverede for gæsterne indtil børnene blev store nok til at over-
tage dette arbejde.
Mange af gæsterne blev så forelskede i Fiskebækhus at de slog sig ned hos skov-
løberfolkene for kortere eller længere tid, og snart var hvert rum i det lille hus belagt
med sommergæster. Ja, det er ikke den nuværende skovfogedbolig der er tale om.
Den blev opført efter en brand i forsommeren 1914 og det er heller ikke dens for-
gænger - der var opført i sidste halvdel af århundredet - men en ganske lille bygning
der forlængst er revet ned. I familiens eje findes endnu både en tegning og et maleri
af dette gamle skovløberhus, og stort var det bestemt ikke.
De fastliggende sommergæster befandt sig så godt at de kom igen år efter år, og
flere af dem kom til at stå i venskabsforhold til hele familien især dog til konen Sofie
som de gav navnet Sofie Fiskebæk.
Professor Camillus Nyrop d. æ. med familie var de mest trofaste gæster. Filosoffen
Frederik Christian Sibbern begyndte også at bo der, men flyttede snart op på Tofte-
gård i Lille Værløse hvor han og hans familie holdt til i mange somre. Digterpræsten
N. F. S. Grundtvig kom der med sin sidste kone dog uden at bo der fast.
Sofie Fiskebæk var ikke alene en flittig og foretagsom kone, men tillige et menne-
ske som folk holdt af at snakke med. Sommergæster satte så stor pris på hende at hun
hver vinter blev inviteret på besøg hos en del af dem i København. Så tog hun sin

12