Page 10 - Årsskrift 1955 fra Historisk Forening Værløse
P. 10
der indlagt centralvarme. Ombygningen medførte, at der derefter kun var 45 elev-
værelser, og da tilmed elevtallet forøgedes med en klasse, blev resultatet, at der kun
kunne bo lidt mere end V3 af eleverne på stedet imod % før ombygningen. - Udadtil
blev forandringen synlig ved fjernelsen af de gamle udhuse mod syd, således at hoved-
bygningens sydfacade blev seminariets »ansigt« mod omverdenen. Skolegården blev
reguleret, de gamle lærerhaver nord for gymnastikbygningen blev planeret og tilsået
med græs.
Seminariet var efter ombygningen i stand til at imødekomme de krav, der stilledes til
elevernes uddannelse. Dog kneb det med praktikundervisningen, fordi seminarieskolen
var for lille, og man måtte forlægge en del af praktik undervisningen til Parkskolen i
Ballerup og til Måløv skole, der allerede i mange år havde haft elever til uddannelse
i praktik. - I tiden 1930 til 1950 steg børnetallet i øvelsesskolen fra 24 til 150, dels
ved børn fra Ballerup-Måløv kommune (Måløvhøj) og dels fra Kirke Værløse.
Den 10. maj 1944 måtte seminariet rømmes på grund af beslaglæggelse »til andet
formål«. Alt blev evakueret i løbet af 3 dage. Alle, både elever og lærere, hjalp til.
På præstegårdens loft i Ballerup blev en stor del af seminariets inventar opmaga-
sineret. Præstens havestue måtte huse biblioteket, større inventar blev samlet i en lade.
Fysiksamlingen spredtes og blev anbragt i et par private kældere i Jonstrup og på
balkonen i Parkskolens gymnastiksal. Gymnastiksalens rekvisitter og sløjdsalens inven-
tar blev sendt til København sammen med det store orgel, der blev opbevaret på
fabrikken, der havde leveret det. Naturhistorieundervisningen foregik i spisestuen i
pensionatet hos købmand Olsen, og den naturhistoriske samling var stuvet sammen
i køkkenet. - Det vakte nogen bitterhed, at tyskerne først rykkede ind i seminariets
bygninger i juli måned, således at eksamen godt kunne have været gjort færdig i
Jonstrup. - Alle eleverne og de familier, der boede på seminariet, fik tag over hovedet,
selvom sommerhuse, tomme butikslokaler og pulterkamre måtte tages i brug. -
Undervisningen foregik dels på Teknisk skole og dels på Parkskolen i Ballerup og
som ovenfor nævnt i Jonstrup, så elever og lærere tilbragte megen tid på landevejen
til fods. Rutebilerne kørte kun sjældent, og når ens cykledæk var udslidt, kunne man
ikke få indkøbstilladelse til nye, men måtte klare sig med tovværk, korkpropper eller
træklodser i stedet for dæk.
Ved kapitulationen den 5. maj 1945 regnede vi med at kunne rykke ind, da tyskerne
efter 14 dages forløb havde rømmet seminariet, men der gik tre måneder, uden at
bygningerne blev frigivet, og ved slutningen af sommerferien fik vi at vide, at Røde
Kors skulle indkvartere 600 polske flygtninge på seminariet. Dog blev forstander-
boligen og børneskolens bygning frigivet, så skolen kunne komme i gang igen. Tre
klasser undervistes i forstanderboligen og resten i skolebygningen. - Tyskerne havde
huseret slemt i bygningerne og foretaget adskillige ombygninger, parken var gennem-
gravet af løbegrave og området solidt forskanset af pigtrådshegn. Dog var det med
nogen tilfredsstillelse, at vi på loftet ved det øverste tagvindue fandt et hvidt flag på
en stang, parat til at vises i påkommende tilfælde. - Værst medtaget blev bygnin-
8