Page 8 - Årsskrift 1955 fra Historisk Forening Værløse

Jonstrup Statsseminarium

I 1809 drog et vogntog fra København til Jonstrup i Værløse sogn. Det var »Det
kongelige Skolelærerseminarium«, der flyttede. Siden oprettelsen i 1791 på »Blågård«
(hvor Slotsgade på Nørrebro nu ligger) havde det to gange lidt under krigshandlin-
ger: Først i 1801, da det blev belagt med syge fra Frederiks hospital, der i stedet skulle
have plads til sårede fra krigen, og siden i 1807, da det blev så medtaget, bI. a. ved
indkvartering af fremmede krigsfolk, at man påtænkte at nedlægge det, men så fandt
man på, at det kunne flyttes til den gamle klædefabrik i Jonstrup, der var kommet i
gæld til statskassen, således at staten måtte overtage den. Med nogle bygningsmæssige
forandringer kunne den anvendes til seminarium. - Der lå en toetages, trefløjet,
hovedbygning med nogle mindre udhuse mod syd, og der kunne indrettes undervis-
ningslokaler, sovesale, spisestue og køkken for eleverne, som alle boede på seminariet,
samt lærerboliger til de 2-3 lærere, der også skulle bo på stedet. Desuden blev der ind-
købt nogen omliggende jord til tjenestejord for lærerne. Det var en del af deres løn. -
Disse omgivelser var i et halv hundrede år rammerne om livet på Jonstrup, og først
i 1859 skete der en forandring, idet gymnastikbygningen opførtes, hvori der foruden
gymnastiksal blev sovesal for »spirerne« (1. kl.s elever) og boliger for to lærere. Ved
en brand i 1889 blev bygningen ødelagt, men genopførtes og blev forsynet med et
trappetårn i hver ende. - I 1897 byggedes elevbygningen, der i to etager rummer ca.
30 elevværelser, til afløsning af nogle sovesale, og året efter, 1898, byggedes børne-
skolen med to klasseværelser og bolig for inspektøren. Derefter byggedes portner-
boligen (siden Blågårdtiden er pedellen blevet kaldt portner, selvom hans officielle
tjenestetitel er pedel). I 1904 opførtes forstanderboligen øst for hovedbygningen. 1912
fik seminariet sit eget vandværk, og i 1930 blev der indlagt wc'er som erstatning for
de noget primitive udenomsbekvemmeligheder.
Gennemførelsen af seminarieloven af 1930 medførte, at der måtte foretages gen-
nemgribende indvendige bygningsforandringer. Lærerboliger og elevværelser blev ind-
draget og ombygget til faglokaler, laboratorier, auditorier og bibliotek. Samtidig blev

6