Page 163 - FuresøHistorien, bind 2

tørv, rør og brændsel. Dermed var udskift Lille Værløses udskiftningskort (figur 3.29).
ningen på plads – uden hensyntagen til Det fremgår af Hovedkrigsbogen fra
husmændene, som det var sædvane ved de 1718, at Kollekolle og Lille Værløse var nor
meret til dobbelt så mange køer pr. hart
Lars Nielsen begyndte derefter udflyt korn som de øvrige landsbyer. Man udnyt
ningen til Skatholm ved Gammelvad, men tede imidlertid ikke kapaciteten. Den ene
i 1783 var udflytningen endnu ikke sket, af de to helgårde var blevet opdelt i 1718.
så han fik yderligere 30 rdl. til egestolper
for at gøre arbejdet færdigt. Han placerede den ene af disse nye halvgårde (rød skrift),
gården på sikker afstand af landevejen ved skyldes det, at den var fæstet af den udste
en markvej ud til engene. Selv om sammen
hængen med markerne ikke blev helt regu Selve udskiftningen blev ansøgt i 15.
lær, kunne de øvrige gårde blive liggende i juli 1775 af kroholderen og gårdmanden
byen i en slags stjerneudskiftning. Inden Jens Nimb, da de øvrige ejendomme tilhørte
1836 flyttede dog også den tidligere gård
nr. 2 500 meter ud ad vejen mod vest og ven. Året efter blev opmålingen forhindret,
blev til Langdyssegård, matr. 5 (figur 3.33).
repræsentanter, men Nordenberg og ren

, hvis udmatrikulering ses i figur 3.34.
Kollekolle ligger på en morænelerslette, Syd for Kollekolle ligger Kulhus. Her lå
som en stor rydning i skovene på kanten af i 1700-tallet nogle kulsvierhuse i hjørnet
Furesøen – oprindeligt adskilt fra Lille Vær af Frederiksdal Skov, som den gang var en
løse af krattet (Bråderne) mellem Nørreskov del af Lyngby Sogn. Ved siden af disse blev
og Hareskov. I 1688 bestod landsbyen af 2 Kulhus opført som en lystejendom ud til Fre
store gårde, som lå på landevejen fra Kø deriksborg Landevej i 1790. Selv om den i
benhavn til Frederiksborg. Man klagede i
1500-tallet over for meget gæstgiveri, men skovriderbolig for skoven, var der tale om
i 1600-tallet udnyttede man disse »plageån en privat ejendom, der på grund af en skæv
der« – man drev kro ved vejkrydset. hed i matrikuleringen i forhold til vejen var

taget Hjortholm og indrettede ved vandmøl negrænsen. I 1917 rettede man konsekvent
len den » « jagtejendom, Frederiks op på forholdene ved at flytte sognegræn
dal, i tilknytning til sin knap så beskedne sen, så Kulhus og dens marker blev en del
vildtbane ned til Køge Bugt og parforcejagt af Værløse Sogn, hvor lystgården naturligt
systemet i Hareskovene. I 1739 overdrog hørte hjemme. Bøndernes Hegn hørte ikke
Frederik IV imidlertid Frederiksdal og stor til Kulhus, men indgik i Kollekolle-bønder
skoven frem til Frederiksborgvej og Kulhus
til udenrigsminister Schülin, mens resten af ved skovseparationen og blev selvstændigt
Hareskovene og Nørreskov forblev kongens.
Ved en byttehandel blev von Langens plan vang blev senere solgt til to bønder fra Hu
– deraf navnet.
tid var en del af Nørreskoven stadig boghve Beboerne i Kollekolle var fortrinsvis
demarker, der fremstår som lysninger på rige københavnere, så da den vestlige gård