Page 167 - FuresøHistorien, bind 2

for 500 rdl, men en hyppig pris på Værløse løbet meget forskelligt. I Farum og Kirke
Værløse blev en del af gårdene opdelt i for
De to rydningsbyer, Stavnsholt og Breg bindelse med udflytningen og udstykning
nerød, som allerede røbes af navnene, viser
en kraftig stigning i vurderingen i 1688, Bråderne og Ydungård skete der ikke noget
som delvis elimineres i 1718. Ikke desto tilsvarende i Lille Værløse, som i forvejen
mindre er det disse to nordlige byer, som havde den bedste jord. Her fik de øvrige
husmænd Jonstrup Vang. Der blev altså ikke
hartkorn pr. opdyrket tønde land i 1688, er gjort det samme indhug i Lille Værløses
billedet derimod meget forskelligt de to ste overdrev som i de øvrige. Myten om de rige
der. Her ligger boniteten langt højere i Breg Værløsebønder kunne derfor opretholdes i
nerøds og Kollekolles opdyrkede agre end i 1800-tallet, hvad Lille Værløse angår – og
de øvrige landsbyer – måske fordi man har det gælder ikke kun hartkorn, men også

i disse små rydninger og ladet den min Bringe blev ikke reguleret, som de øv
dre egnede jord blive stående som krat og rige, og levede sit eget lidt afsondrede liv
skov til græsning. Disse forskelle udlignes i med en større stabilitet i nøgletallene end

delinger og værdijusteringer i Stavnsholt, I forbindelse med Chr. II’s opgørelse
som kan skyldes, at Stavnsholt allerede tid af rige bønder er forskellen på Værløse og
ligt havde et supplerende indtjeningsgrund
lag – som det beskrives i næste kapitel. de, men ser man på hele Nordsjælland var
Bregnerøds krise efter svenskekrigene, Kol kvæget øjensynligt en del af forklaringen –

de åbenlyse vurderingsproblemer i Stavns denne vurdering i Frederiksborg Amt, men
holt medfører, at man nok skal være varsom også fordi den senere Hovedkrigsbog fra
1718 viser, at Kronborgs skovbønder havde
for disse tre landsbyer. dobbelt så meget kvæg som bønderne i Fu
Omvurderingerne i 1688-matriklen og
Ser man på de enkelte landsbyer i Furesø lå
fører, at den mest markante forskel på Fa
rum, Kirke Værløse og Lille Værløse var, at rådet i nord og landbrugssletten i sydvest
man i Lille Værløse længe bibeholdt enkelte
store fæstegårde fra middelalderen, mens 1718 kort før kvægpestens udbrud – nemlig
4-7 stk. kvæg pr. gård, inkl. kvier og stude
kring smågårde i de øvrige byer. Den ensar og et lignende antal heste. I hovedkrigsjor
tede lerjord i Lille Værløse var fortsat bedst, debogen blev det samtidig vurderet, hvor
så Lille Værløses »standardgårde« lå 27% mange heste, stude og køer, der var græs
ning til (ikke vist i tabel). Her svinger tallene
hartkorn. Det var antageligt derfor, at de langt mere – fra 3,5 i Kirke Værløse til 20,5
større gårde uden officielle opgaver i Lille i Lille Værløse. Sammenligner man med by
Værløse først fik opdelte fæstemål og siden ernes beliggenhed er der ingen tvivl om, at
blev opsplittet. det var nærheden af skov og store overdrev,
der muliggjorde høje kvægtal, men man ud