Page 168 - FuresøHistorien, bind 2

nyttede dem altså ikke i 1718, hvor antallet ne flyttede ud imod et gennemsnit på 28%
blev opgjort. Tværtimod tyder især fåretal i hele Københavns Rytterdistrikt – og heri
lene på, at der i rytterdistriktet har været er ikke indregnet de nye husmandssteder.
en aftale om, at man fordelte kvægholdet i Forløbet viser, at problemerne kunne gå
sognenes landsbyer i hårdknude, når de skulle løses i enighed i
fællesskabet. Embedsmændenes bemærk
ninger i Lille Værløse og Farum indikerer, at
mange af de nye selvejere, som havde væ
Det vidt forskellige forløb af udskiftningen ret frataget al lyst og initiativ i århundreder,
i sognenes enkelte landsbyer viser klart, at
bøndernes selvbestemmelse efter arvefæ de strukturændringer, som skulle gennem
føres for at etablere et moderne effektivt
vilje til at fastholde denne selvstændighed. landbrug.
En undtagelse er sommeren 1775, hvor ren Man skal imidlertid lægge mærke til, at
det farceagtige, lange tidsforløb var i Farum
og fraveg sine principper, så Farum, Stavns og Lille Værløse med blandet beboersam
mensætningen, hvor øvrighedspersoner
valgte stjerneudskiftning med truslen om en som Dahl, Lowson, Nordenberg, Rosted

Derfor blev billedet i Furesø meget broget, ler blandede sig. Trods et langvarigt brok
når det gælder udskiftningen. Vi så i Farum,
udskiftningen, og de øvrige steder gik det
stede, og vi så hvordan Værløse- og Stavns glat. Det kunne tyde på, at bøndernes mis
holtbønderne henviste til Gladsakse og Søl tro til embedsmændene har været medvir
lerød, som igen var påvirket af Stolbergs og kende til bøndernes adfærd og skepsis over
Bernstorffs udskiftninger øst for Furesøen. for reformerne. De blev fastlåst i en konser
Processen synes at have været afhængig af
naboers erfaring og antageligt også moder Samlet må man konkludere, at forløbet
ne indstillede enkeltpersoner i landsbyen, i Furesø-sognene gør sig bemærket ved at
give en bred vifte af eksempler på rytterdi
kromanden, Galbjerg, i Kirke Værløse. strikternes meget forskellige kombinationer
Udflytningen synes at have været et af af udskiftning og udflytning – og proble
gørende problem for bønderne. Normalt merne i den forbindelse. Eksemplerne er

mere end 5 gårde tilbage i landsbyen, hvor dens – bortset fra netop individualiteten i
Bringe altså blev et skoleeksempel – trods løsningerne. Hvis han ville, kunne den en
stor betænkelighed. I Kirke Værløse og kelte bonde spille en stor rolle i forløbet af
Bregnerød skete der fuldstændig udflyt de lokale reformer, som i høj grad synes at
ning. Modviljen mod udflytning mødtes især
i Lille Værløse, Stavnsholt og Farum – med i landsbyen og toneangivende enkeltperso
amtsforvalterens egen by som et katastro
Områdets attraktive karakter ved søerne
positiv indstilling til udflytning i Furesø end
i resten af rytterdistriktet, da 41% af gårde