Page 63 - Ubudne gæster
P. 63

Senere kom der nogle soldater med deres døde kammerat pakket i noget lærred,
            de smed ham på jorden og begyndte at skubbe hinanden tværs over vejen under
            stort spektakel, de nærmest legede. Det var forfærdeligt at overvære. Der kom så
            en lastbil, som de smed ham op i, og selv hoppede op i under stor larm og moro,
            inden den kørte af sted med dem.
               Samme aften kom officeren igen, han ville have natkvarter til vagterne ved flyet
            på høstænget. Det sagde far bestemt nej til pga. brandfaren. Så gik de ned til spej­
            derhytten ved skoven, brød den op og brugte den.
               Cirka 14 dage senere kom der igen store lastbiler med soldater, som kørte over
            vores mark og op til ulykkesstedet og begyndte at grave i jorden, hvor flyveren var
            styrtet ned. Det viste sig, at der manglede halvdelen af propellen, den lå dybt nede
            i jorden. De dækkede ikke engang hullet til, da de var færdige, men kørte bare.
            Vores nysåede korn blev meget ødelagt af al den kørsel.
                                                             43
               Jonstrup Seminarium lå tæt på flyvepladsen, og eleverne kunne følge godt med
            i, hvad der foregik. Kaj Kongshøj har fortalt om en spadseretur til Værløse, hvor
            der skete et flystyrt, hvis efterspil satte mange tanker i gang:
               Det var på den vej, jeg og en kammerat engang stod og så et jagerfly med tyde­
            lige motorvanskeligheder komme skråt ned mod jorden så nær på, at vi tydelig
            kunne se piloten i sit cockpit i færd med at hale i styrestangen. Et øjeblik senere
            hørte vi at den styrtede mod jorden vistnok lige udenfor østenden af flyvepladsen.
            Rystede over at have set en mand så kort tid før hans død gik vi hjem. At andre af
            kammeraterne havde været mere nysgerrige, opdagede jeg et par dage senere. En
            af mine klassekammerater stod i vort fælles vaskerum og skrubbede løs på en ækelt
            udseende tingest. Han fortalte, at det var en stump hjerneskal, han havde fundet i
            nærheden af flyets nedslagssted. Nu ville han befri den for hår, hud og blod, så han
            kunne beholde den som souvenir. Foreholdt at sådan kunne man absolut ikke be­
            hand le dele af en nyligt afdød, svarede han, at så skulle vi bare se, hvordan graver­
            ne behandlede kranier, som de fandt i kirkegårdens jord, og at dette her jo bare var
            en tysker. Det sidste argument fik mig til at spekulere over, om mennesker, der tjener
            et styre, der svigter menneskelighed, selv automatisk bliver umennesker.
                                                                           44
               Jens Jepsen på Højeloftgaard i Lille Værløse fik sig også en ubehagelig over-
            raskelse:
               Jeg kan huske i august 1942, en flyver faldt ned. Det var meningen, at den
            skulle lande på Fiskebækvejen. Vi sad i køkkenet og drak kaffe, da naboen kom



                                                                                  61
   58   59   60   61   62   63   64   65   66   67   68