Page 66 - Ubudne gæster
P. 66

Den tyske base og den potentielle fare, den indebar pga. muligheden for en gel-
               ske bombardementer, lod ikke til at genere befolkningen: Ingen har svaret be kræf-
               tende på spørgsmålet, om man var nervøs for, at flyvepladsen blev bombet. Dette
               kan muligvis skyldes de adspurgtes alder i besættelsestiden: De var børn og unge
               på det tidspunkt og tænkte nok ikke over det. Hvis deres forældre har været be-
               kymrede, har de formentlig ikke delt denne bekymring med deres børn. De foru-
               lykkede tyske fly blev heller ikke opfattet som noget farligt, men snarere som
               ærg relser, der kunne forvolde materiel skade. Men som Solvejg var inde på, tænk-
               te de fleste af beboerne ikke på de forulykkede piloter som fjenden – man sprang
               straks til for at hjælpe et medmenneske.
                 Flyvepladsen var et samfund i samfundet, et ”fremmedlegeme”, man måtte leve
               med. Befolkningen affandt sig med, at dette ”fremmedlegeme” bredte sig som en
               kræftsvulst – men ekspropriationerne blev da også foretaget efter dansk lov, som
               stammede fra den tid, hvor den oprindelige Værløse Flyveplads blev oprettet.
               Bortset fra de personer, som oplevede flystyrt tæt på dem selv, tog befolkningen
               sig – efter alle udsagn at dømme – ikke særligt af, at nogle flyvere faldt ned. Og
               bort set fra episoden med de døde heste, nogle værtshusspektakler og uvelkomne
               tilnærmelser til den kvindelige del af befolkningen er der ikke vidnesbyrd om et
               eneste sammenstød mellem tyskere og danskere i Værløse Sogn. Der herskede en
               slags neutralitet, formentlig hjulpet på vej af de mange ekstra arbejdspladser. Fri-
               villigt eller ufrivilligt.




               1.  Palle Roslyng-Jensen, Danskerne og besættelsen s. 100.
               2.  Benito Scocozza og Grethe Jensen, Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornår s. 397.
               3.  For nylig er udarbejdet en registrering af de bygninger og anlæg, som er opført 1940-1945
                  på flyvepladsen. Det har ikke været muligt at medtage resultaterne her, men interesserede
                  kan købe registreringsrapporten, VÆREG, på Furesø Museer.
               4.  Svend Nielsen fra interview 13/3 1985. Bånd L14, Furesø Arkiver.
               5.  Svend Nielsen fra interview 13/3 1985. Bånd L14, Furesø Arkiver.
               6.  Oplyst af Søren Flensted, som er i besiddelse af Sonntags soldaterpapirer fra Berlin.
                  Sonn tag blev Kommandant Fl. H. Kdo E29/III 20/4 1943, Fliegerhorst Larissa, Græken-
                  land.
               7.  Fra interview med Unteroffizier Erik Görtz i Stationsorientering 1995/3.
               8.  Oplyst af seniorsergent Torben Thomsen, der var ansat på flyvestationen, da disse bunkers
                  blev fjernet.



               64
   61   62   63   64   65   66   67   68   69   70   71