Page 59 - Ubudne gæster
P. 59

Tyskerne kunne naturligvis ikke begynde at rive bygninger ned uden at eje dem,
            og i efteråret 1942 begyndte den ekspropriationsforretning, som udslettede Bringe
            by for altid. Fra den 21/9 1942 findes en Fortegnelse over Ejere og Brugere af Jord­
            arealer m.v., om hvis Afstaaelse eller Benyttelse der vil blive Spørgsmaal i Anled­
            ning af Udvidelse i Henhold til Lov Nr. 117 af 11. April 1934 af Hærens Fly veplads
            ved Værløse. Denne liste på 4 sider er underskrevet i ”Krigsmini steriet” af K.D.
            Friis. Listen omhandler 23 løbenumre med et langt større antal parceller, her af 16 i
            Bringe by og de resterende i Maaløv by. De 16 løbenumre i Bringe berørte 6 gård-
            ejere, en købmand og en forhenværende købmand, en tømrer, en musiklærer inde, en
            stenhuggermester, en snedker, en frøken, en proprietær og en skovløber for uden en
            fælles grusgrav og stenplads og flere parceller, som var kommunale. Der blev af-
            holdt besigtigelses- og ekspropriationsforretning fredag d. 2/10 1942.
               Alle beboere, bortset fra én, forlod Bringe; Otto Bellemose, der dengang var
            dreng, husker det tydeligt: Vi fik 1. oktober 1942 besked på, at vi skulle være ude
            af gården den 1. november 1942 kl. 12. Huset skulle forlades med nøglen siddende
            udvendigt i døren. (…) Mine forældre kørte 10 minutter i 12 den 1. november, hvor
            gården skulle forlades.
                                33
               Den ene, der fik lov til at blive tilbage, var Augusta Lundsten på Skatholm høj;
            hun fik lov til at blive endnu et år.  Hvor mange, der måtte flytte, vides ikke, men
                                          34
            når Augusta ikke tælles med, måtte 44 personer med stemmeret samt deres fami-
            lier og evt. ansatte flytte. 35
               Tyskerne viste sig også samarbejdsvillige senere, da en ganske anden for haling
            gjorde sig gældende: I februar måned 1944 i besættelsestidens tunge år, da det for
            tyskerne gjaldt om at få udbygget og færdigbygget flyvebaserne rundt om i landet,
            skete det under jordarbejdet på Værløse flyveplads i nærheden af Hjortø gård, at der
            fremkom et skelet af et menneske. (…) Akkordbetalingen var høj og arbejdstempoet
            stærkt, og fundet var næppe kommet offentligheden til kundskab, dersom ikke en
            interesseret arbejder, J. Lauritsen fra Brede, havde
            indberettet det til Nationalmuseet. Da fundet kom
            derind, fastsloges det straks, at det var en jern­
            aldergrav, man stod over for.
                                      36

                Rosetfibula fundet i 1944 på Værløse Flyve­
                         plads. Tegning: Jørgen Borgholt.



                                                                                  57
   54   55   56   57   58   59   60   61   62   63   64