Page 55 - Ubudne gæster

erne, var ansat fra oktober 1940 til juni/juli 1941 og lavede mange forskellige ting,
men da han blev sat til at grave skyttegrave – bl.a. ved vandtårnet i hovedlejren
– sagde han fra. Blandt de mange danskere, der arbejdede på flyvepladsen, var en
del blevet tvunget til det af deres fagforening som AV, der fortalte, at alternativet
var at blive tysklandsarbejder. Da situationen i 1944 blev lidt for broget for AV,
holdt han op og kom i kontakt med modstandsbevægelsen. 22

Bygningen, der funge­
rede som Bierstube og
officersmesse m.m. og
som tyskerne lod opføre.
Efter besættelsen blev
bygningen kaldt ”Nær­
kamphuset” og blev
brugt til øvelser. Huset
står der endnu ved stien
langs Søndersø, men
taget mangler. På flere
af husets sten er indhug­
get navne og initialer
bl.a. Sonntags navn.
Furesø Arkiver.
Kampestensbygningen brugtes som officersmesse, og den fungerede samti dig
som restaurant, der var forpagtet ud til et dansk ægtepar. En af de tyske soldater
på flyvepladsen har siden fortalt, at de kaldte kvinden for ”Mutter”, og at man spi-
ste godt på stedet. 23
Alex fortsætter: Kroen fungerede til fritidsunderholdning, og en typisk stille
forårsaften gjaldede sang og bægerklang ud over søens stille vande, mens vi lagde
ålekrogene ud. Men man talte ikke så meget om dette fænomen i familien, når
8­9­årige ører lyttede med. 24
Hverdagen på flyvepladsen kunne den almindelige befolkning ikke få ind blik i
– kun hvis man var ansat – som Svend Nielsen. Og i arbejdstiden herskede der
ifølge ham et fredeligt samarbejde mellem tyskere og danskere: Tyskerne holdt en
meget lav profil, de blandede sig ikke med de øvrige, og bare sproget gjorde, at
man ikke sådan gik og talte med dem. Jeg har altid haft meget svært ved at sætte
mig ind i fremmede sprog, der var andre der havde mere mod på at tale med dem,

53