Page 112 - Ubudne gæster
P. 112

skrevet folketingsvalg som vanligt; det blev afholdt d. 23. marts 1943, og de sam-
               arbejdende partier fik 94 % af de afgivne stemmer, hvilket blev tolket som en
               opbakning til samarbejdspolitikken.
                 Sent i 1942 var de tyske hære begyndt at lide nederlag, og det fortsatte gen nem
               1943, hvilket æggede til yderligere modstand. Et tysk udgangsforbud resul te rede
               i strejker i Esbjerg d. 10. august, strejkerne bredte sig til andre byer og Fo rum blev
               sprængt i luften af sabotører fra Holger Danske. Kulminationen kom 28. august,
               hvor Werner Best stillede ultimative krav: Der skulle indføres strejkefor bud, for-
               samlingsforbud, tyskkontrolleret pressecensur og dødsstraf for sabotage. Regerin-
               gen afviste – og gik af 29. august 1943.
                 Denne artikels forfatter var selv elev på seminariet i årene 1940-44, derfor er
               egne iagttagelser og erindringer ikke bragt i kursiv og er uden noter. Seminarie ele-
               ven, Poul Erik Jacobsen, har berettet om, hvad der skete på Jonstrup Seminarium
               den ne dag, og hvilken personlig konsekvens, det fik:
                 August 1943 brød jo hele den kunstfærdige samarbejdssituation sammen. Søn­
               dag den 29. august – kun 14 dage efter, at jeg var kommet til Jonstrup – sad vi i
               elevernes store samlingssal – forstenede. Elevrådsformanden Palle Christensen
               trådte frem og fortalte, at seminarieforstander Georg Christensen var blevet arre­
               steret om natten og sendt til Horserød. 2
                 Arrestationen af forstanderen var formentlig den dråbe, der fik bægeret til at
               flyde over på Jonstrup Seminarium for flere af seminarieelevernes vedkommen-
               de. Det viste sig, at tyskerne havde taget flere fremtrædende personligheder som
               gids ler. Mange af eleverne havde gået rundt med frustrationer over besættel-
               sen.
                 Vi kunne ikke som vordende lærere acceptere, at andre unge skulle kæmpe og
               dø for os, der levede fredeligt i et Danmark præget af tysk censur og befolk nin-
               gens passivitet. Særligt den norske modstand var et eksempel for os og en kilde til
               det spirende modstandsarbejde, der blev stærkt fremmet efter den 29. august 1943,
               hvor den danske regering endelig brød samarbejdet med den tyske besættelses-
               magt, og vi følte, at modstandsarbejdet nu endelig blev legitimeret.
                 Ved meddelelsen om forstanderens fængsling skred elevrådet til handling med
               henblik på at få ham løsladt. Der blev sammen med lærerne udfærdiget en skri-
               velse til undervisningsministeriet. Den havde følgende ordlyd:





               110
   107   108   109   110   111   112   113   114   115   116   117