Page 111 - Ubudne gæster
P. 111

29. august 1943


               Fra sidst på året 1943 og først i 1944 indledte besættelsesmagten en mere
               terroristisk politik, og tilsvarende var der fra de illegale miljøer en skærpet
               politik med henblik på sabotage og likvideringer. Der var fortsat grupper i
               befolkningen, der beklagede udviklingen, og som så sabotagen og schalburg­
               tagen og alle såkaldt ”politiske mord” under ét. Den fortsat skærpede situa­
               tion, krigsudviklingen, proteststrejkerne i sommeren 1944 og især den tyske
               aktion mod politiet blev set som udtryk for desperat tysk magtudøvelse, der
               skabte udbredt frygt og var krænkende for opretholdelsen af statslig og natio­
               nal autoritet, dermed fik Frihedsrådet opmærksomhed og tilslutning i befolk­
               ningen som et nationalt organ. Herefter skiftede de sidste neutralister til en
               national og patriotisk holdning, der trådte frem i befrielsesdagene og tiden lige
               efter befrielsen. 1


            Af Jørgen Egedal Poulsen


            Op til den 29. august 1943, hvor den danske samarbejdsregering som be kendt gik
            af, var forholdet til tyskerne blevet stadig mere anstrengt. Der foregik sabotage i
            stigende omfang, og statsminister Vilhelm Buhl, som var udnævnt efter Staunings
            død, holdt i efteråret 1942 en radiotale, hvor sabotage blev fordømt som værende
            mod fædrelandets interesser. Kort efter opstod den såkaldte telegramkrise pga.
            Christian  X’s  særdeles  kortfattede  svar  på
            Hitlers fødselsdagshilsen. Dette re sul terede i,
            at Werner Best blev ny rigsbefuldmægtiget i
            Danmark, og at den tyske kurs blev hårdere.
            Regeringen måtte gå af, og Scavenius blev
            både stats- og uden rigsminister. Der blev ud-









                        Minde om 29. august 1943, tegnet af
                          Tove Olsen. Inge Olsens samling.



                                                                                109
   106   107   108   109   110   111   112   113   114   115   116