Page 107 - j-k-skov-kend-din-egn

første.

øvrigheden,

ingen hørt eller set ham.
vigsk kniplingskræmmer
Kniplingskræmmeren

ens karl og pige forsvandt samtidig.

nogen udmærkelse eller æresbevisning

Rygtet tog fart. Han var blevet myrdet af kromanden
en fallit; men nu lod han til at kunne klare alt. Skønt hverken
blev sat i gang; men man kunne ikke skaffe beviser, da kro-
Jeg har aldrig hørt om nogen orden, noget ridderkors,
han eller konen øste penge ud, så var der dog kommet vel-
og en vistnok meget lidt grundig undersøgelse
nebog i lommen. Han ville overnatte på kroen, og siden har
og
været i det rige, hvor de første bliver de sidste, og de sidste de
Nielsen. Så meget større tør vi tro, at æren og takken har
blev tillagt Niels
kro med sin krambodssæk på nakken og en velspækket teg-
ankom en aften til Lille Værløse
Det må være sket i 1820'rne eller omkring 1830, at en sles-
hans kone, sagde folk. Familien i Slesvig meldte sagen til
stand til huse, mente man. Men værst var det dog, at nu
Kromanden havde siddet dårligt i det, og alle havde ventet
svundet.
uforsigtig
1890-erne
39.000 rdl.
taltes i 1890'erne!
kvindernes guldhuer.
over at se, at der skinnede
Meyers Skov ved Søndersø.
ruden til den lille gæstestue;

stemple folkene i kroen som mordere?

tede at se ind ad vinduet, hvor de så kromanden
løse Kirke, og genfærdet har ikke siden vist sig.
lys i den lille gæstestue.

Imidlertid havde karlen og pigen i kroen, der var forlovede,
Han havde faktisk været Danmark
ers Skov, opkaldt efter proprietær Meyer på Hareskovgaard.
De beslut-
med en økse
at kende den sum, som morderen havde røvet, nemlig ca.
Kromanden var på fallittens rand, da kniplingskræmmeren
Folkesnakken, som jeg endnu husker fra min barndom, lød:
havde solgt mange af de såkaldte huelin, som brugtes til
- Her er hvad der for-
været ude at gå en tur i måneskinnet. De blev forbavsede
i omtalen af sine pengesager; thi alle mente nøje
ankom med sin sæk på ryggen og sin fyldte tegnebog. Han
Men hvordan turde folk da åbenlyst fortælle derom og
fandt skovhuggere imidlertid et skelet nede i Mey-
Den dødes rester blev lagt i en kiste og bragt op til Kirke Vær-
spøgte det omkring kroen. Nat efter nat så troværdige folk
rundt og gjort store forretninger, og han må have væred
en mørk skikkelse komme vandrende ude fra den såkaldte
ikke finde fred i graven, da han ikke ligger i indviet jord. I
Den myrdede kræmmer er begravet nede ved søen. Han kan
Han gik op til kroen, dunkede på
men kom nogen ud, var han for-