Page 104 - j-k-skov-kend-din-egn

§€$ffi

København.
hovedstaden,
hed til Amerika.

Navnlig tyfusepedemier
ste ikke bedre på de tider.
Aftenerne på Værløsegaard
Revu'en og en skillingsvise.

hærgede gang på gang.

For pengene købte man brugt tøj hos marskandiseren,
Jeg husker, da den første bil, der kunne rumme 6 mennesker,
vid og sans og løb løbsk, så det uhumske indhold sprøjtede
Jeg mindes en tur, hvor hestene foran latrinvognen gik fra
højt. Den bog, der greb mig dybest, og som kom til at betyde
være heldi gat feen køretur hjem med en af de bøndervogne,
Belæsset med disse herligheder
jeg i et foredrag om denne bog, der først vakte min kærlig-
en masse smitstof blev bragt med hjem. Særlig tyfusbaciller.
nale gamle, uden forkortelser og med henrivende illustratio-
udgave, som senere tider er blevet narret med, men den origi-
kaffe, cikorie; bolsjer, et nummer af Louis de Moulin
til alle sider. Hygiejnen var alt andet end god, men man vid-
på hospitaler og kaserner. Man anede ikke, at
kom til egnen. Den kørte i en slags fast rute fra Farum til
vendte man hjem til Braaderne og Værløse. Og man kunne
så meget for mig var "Onkel Toms Hytte". lkke den dårlige
vi om det runde bord og broderede, medens min far læste
var hyggelige. I dagligstuen sad
ner. Det var navnlig kvækernes indsats i Amerika for at
hjælpe de flygtende negerslaver, der greb mig. Og da jeg år
efter blev lærerinde på en kvækerskole i Amerika, fortalte
lidt
der kørte med latrin. Bønderne hentede jo naturgødning i
dekret.
i hovedstaden
Meget uhyggelig
tefarlige som de var.
han fra sognepræsten
end otte gange et sådant.
Et Entholdelsesdekret
ka har genopfrisket i mine blade.
natten og lagde ligene i grøfterne
pigerne med deres strikkestrømper,
ge sagn, legender og den egnshistorie,
for det grufulde syn af døde i grøfterne,
ved Værløse.

uhyggelige
godt rundt og blev debatteret, kritiseret og bedømt.
byggelse, flyveplads, museum, ny skole, bungalows,

Der skete meget lidt i gamle dages Værløse. Min mor undre-
havde modtaget et Entholdelses-
markeder m.m. - Men den smule, der skete, kom til gengæld
alvorlige dokument betyder. Og Bernt modtog ikke mindre
Jeg tør vædde på, at ingen i dag aner, hvad dette dødsens
og her hørte jeg de man-
Folk, der om morgenen gik på arbejde, var angst og bange
ikke havde råd til at begrave deres døde,kørte dem ud om
godt have undt hende at se nutidens Værløse med villabe-
super-
døde som fluer, og det blev skik, at folk, som
var beretningen om koleratiden i 1850. Folk
gennem mit lange liv som dansksproget journalist i Ameri-
de sig til tider over, at en egn kunne være så død. Jeg kunne
som jeg meget ofte
Men ude i det store, varme spisekøkken på gården var der
Bernt. - Det var hverken værre eller bedre med Bernt, end at
Et af de mennesker, der var på omtale i hele 8 år, vil jeg kalde
og smit-
heller ikke kedeligt. Der sad karlene med deres piber og