Page 105 - j-k-skov-kend-din-egn

penge.

lovlig vielse.
dem tilbage.

nyt Entholdelsesdekret.

adgang til den vielse, de ønskede
hed. Var der ikke et eneste menneske
dem at holde sig borte fra hinanden.
Lad mig da forklare, hvad det betyder:
(1960). Men skønt den bundhæderlige
blive ved med sine EntholdelsesdekreteC'

kun blive på de tider, hvis man ikke havde modtaget

delsesdekret, hvad der betød, at det blev alvorligt pålagt
get 20 kr. af sognet og havde ikke været i stand til at betale
og flittige mand
sagde doktoren,
Han elskede sin forlovede og drømte ikke om at give afkald
Nu kan man i vor tid forbavses over en sådan hårdhjertet-
ge, stråtækte hytte. Men et års tid efter kom et barn til ver-
TYVE KRONER ! Det var dengang mere end 200 kr. er i dag
på hende, så Bernt og Line flyttede sammen i hans lille, fatti-
sognet de tyve kroner for dette par og derved give dem
den. Så var det sognepræstens pligt at sende dem et Enthol-
arbejdede og slæbte af al magt, kunne han ikke skaffe disse
fattig-
hjælp. Men Bernt havde under en sygdomsperiode modta-
Bernt var forlovet og ville gerne giftes. Men gift kunne man
Året efter kom der et barn til i hytten, og præsten sendte et
en behjertet sjæ1, der kunne samle 20 kr. ind til det unge par?
- Tyve kroner var som sagt mange penge. - - Men folk havde
så meget? Eller var der ikke
ingen sans for det umoralske ved at nægte et par forældre en
over historien og over præsten. "Mon det gamle fjols vil
i sognet, der kunne give
Men nu begyndte folk at more sig
med detl'
for Karen Marie.
Men en dag opdagede
børn i verden, og præstens
Egnens største mand.
intet stop for familieforøgelsen.
Det lignede godt, og nedenunder
Blandt vore piger på Værløsegaard
der? Pigerne fniste, og brødmanden
trofast sammen til deres dages ende.
hvor man så Kramme stå og ælte brød.

For nu blev det til: "Skal det være et, to eller tre?"
årlige Entholdelsesdekret

han sit eget billede på køkkendøren.
sprang af vognen med favnen fuld af rugbrød, stak hovedet
ind ad køkkendøren og spurgte:"Hvor mange brødder?"
vet forandret eller Bernt må have skaffet sig de tyve kroner,
som sin brud! Og nu gik der en anden ung mand og luskede
satte
- Enten må lovene være ble-
Men tilbage til Kramme! - Jeg havde jo i en meget ung alder
var det maleriet, der fik ham til at forandre forespørgslerl.
nu til ham snedkeren fra Hou, Poul Nielsen, der havde bort-
På en anden dør i køkkenet var der et maleri af brødman-
for det endte med, at præsten måtte vie dem. - Og de holdt
ført min elskede barnepige Grethe (Karen Maries søster)
kaldte hende for Kramme. Hun malede hende på en stor dør,
fandtes ikke. Min søster, der tidligt viste talent for maling,
gjort den bitre erfaring, at mænd ikke var til at stole på. Se
der hjalp Bernts børn til verden, "for så kan han blive ved
den, der to gange om ugen kom kørende ind i gården. Han
lende minde. Min mor påstod altid, at en mere storartet pige
var Karen Marie det strå-
Bernt og hans kone nåede at sætte en flok på vist nok otte
blev noget flov. Måske
stod: Hvor mange brød-
ii ii
.;iii. ili lj .::, -ii'
,ir