Page 45 - Bogen om Karl K. Nielsen

{

. 4ll4
-b t 71
?'ff _"r,

å

Gule ærter og bidesild En »arbejdsfrokosk« på
Mosegaarden i sommeren
»»Han var altid for mad, rigtig gammeldags kraftig mad!« - 1972. Fra venstre ses Carl
»Han bedømte konerne efter hvad de satte på bordet!« - Hvis Rasmussen, Ebba Grøn,
han havde været ude og grave en hel dag, så ve mig hvis der Karl Nielsen, Anders Poul-
ikke hurtigt kom mad på bordet!« - >>Fru Skov i Vesterbo og sen Grøn, Marju Murmann
fru Birthe Larsen i Toftebo havde en høj stjerne hos ham, for og Jens K. Skov. Det var
daværende sognefoged A. P
de kunne lave hans livretter!« - »Karl kunne lide kvinder, og
Grøn der i 1948 var driv-
særligt hvis de havde »dejlige runde arme<< som han sagde, et
kraften bag dannelsen af
tegn på de selv holdt af god mad!«
Historisk Forening og
Sådan lyder udsagnene fra nogle af de mange hjem på
ønsket om ot oprette et
egnen, hvor Karl ved spisetid kunne dukke op på sin kære
museum i sognet.
knallert - som regel inviteret. Han var en velset og kær gæst, (Foto:
og ingen kunne være i tvivl om at han satte stor pris på bor- Viggo Murmann Jensen).
dets glæder, ikke mindst når det var gode gamle danske retter
der stod på bordet!
Gule ærter, brunkåI, oksekødsuppe, grønlangkålog flæske-
steg var hans liwetter - og han var også til klipfisk og bide-
sild, som stod på bordet når han spiste hos »Prinsen<<. - Ingen
kunne som Karl værdsætte et godt og veltillavet måltid, og
han var ikke til at slå mange ord af når han spiste.
Mange har også nydt godt af hans egen gæstfrihe4 når han
ofte inviterede til frokost på Mosegaarden. Jens Skov stod i
køkkenet og spejlede æg og stegte røget flæsk, og på lang-
bordet stod rugbrø( fedt, sild, sylte, rullepølse og ost - der
sammen med en øl og et glas brændevin og samværet med

-43-