Page 43 - Bogen om Karl K. Nielsen

Sven Alkærsig: Og dog er her to idag?
Karl Nielsen: Jeg kan huske engang da jeg havde besøg af
Hakon Mielche og han sagde, »»Hvor ville jeg gerne ha' det
som du har det med uorden og rod men jeg er gift!«
Sådan sluttede en samtale, ordret gengivet, i Danmarks Radio
ijanuar 1969. tlr 4,
Karls forhold til kvinder, eller »vore flinke damer«, som TL
han sagde det på sit sjællandske mål med et åbent a, var noget 3/
særligt. Mange engagerede kvinder arbejdede seriøst på man-
ge gøremåi på Mosegaarden, og Karl værdsatte den store
arbejdsindsats de lagde deroppe, og bortset fra oprydning og
rengønng nød han den omsorg de viste ham. IH
Emmi Brodersen beskrev senere forholdet på denne måde:
»Vi betragtede ham nærmest som en Far. Karl var altså ærlig-
heden og soberheden selv. Ikke noget med at kissemisse eller
andre antydninger. Der var man helt på den sikre side, og
iøvrigt kom der jo også mænd og tog fat. - Men vi, hans
»damer<<, måtte også drage omsorg for ham når vi syntes han
trængte til en ren skjorte, nye bukser eller at skifte fra træsko
Foruden at kunne skære i
til sko, når han skulle til noget!«
træ, kunne Karl Nielsen både
Karls repekt for spindesiden viste sig allerede tydeligt, da
han i 1950 arbejdede og stemte for, at kvinder fik adgang til tegne og male. Maleriet her
viser Bygaden i Lille
det kongelige Oldskriftselskab, og han, da det var vedtaget, fo- Værløse, hvor den røde plads
reslog og fik optaget Gudrun Andersen fra Vindekildegaard. nu ligger I baggrunden ses
Ingen ville vel kalde Karl for køn. Frederiksborg Amtsavis Ellens Lyst, der nu rummer
tegnede et billede af ham da han blev 60 år: »Han ligner en Det lokalhistoriske Arkiv.

1
I
rr
u'___l'\ \t*r2
[*-:,,"ffi' ) Y i/- il\ €"-"§ -§Å.r,-;'

./

- 4l -