Page 42 - Bogen om Karl K. Nielsen

Mange kendte som ukendte
allagde besøg på Mosegaar-
den og alle blev vel modta-
get, blev vist rundt ogfik
forklaret. Her er det rejse-
bogsforfotteren H akon Miel-
che der i 1965 var på besøg
for at samle stof til en artikel
om Karl Nielsen. De to er
fotograferet ved Karls
»maleiske« arbej dsbord, \
hvor fund fra udgravninger-
ne opbevares i kurve og pap-
og cigarkøsser.

,- '\Jrø' , - \,/ a I r
-
')d.-l /-
-4'- .t
i- --1?,-.
r.'
-/'yl-\r

4'/
. §.-\ l,u=o+*}'='3 {;
t Jl-
^i,!

I
/./,
I
; t

))Vore flinke damer<<

Sven Alkærsig: Til allersidst på denne samtale, Karl Nielsen.
- Det er jo som om der i Deres liv ikke har været plads til kone
og børn, og jeg har jo siddet her og gjort mine tanker. Stuen
her er jo - må jeg sige det pænt - malerisk. Må jeg sige male-
risk uordentlig. Prøv at se det langbord derovre...
Karl Nielsen: Ja - jeg kender godt mit bord.
Sven Alkærsig: ...ja, der er en pose appelsiner, der en blæse-
bælg og en gammel sølvkande og et virvar af bøger og teg-
ninger, og der står nogle gamle æggebægre ved siden af end-
nu en blæsebælg, og jeg kunne blive ved længe endnu! Hæn-
ger det simpelthen sådan sammen, at her kunne en kone ikke
holde ud at være?
Karl Nielsen: Joh - jeg kender det fra kvinder som kommer
her og som gerne vil gøre rent. Det er ikke morsomt!

-40-