Page 20 - Bogen om Karl K. Nielsen

Farvel til landbruget

og et 10-år i Farum

I de næste ti år boede Karl i Farum og var til rådighed for tre-
divernes arbejdsmarked. Alt kunne bruges. Efter flere for-
gæves forsøg på at finde beskæftigelse, søgte han et job som
teglværksarbejder på Stavnsholt Teglværk. Nu havde han lært
sig at sige »ja<<, når der blev spurgt, om han havde arbejdet
ved faget føq selvom det ærlige svar havde været »>nej«. Men
jobbet på teglværket blev hans, også selv om de gamle tegl-
værksarbejdere i deres kamp for egen eksistens ikke kunne
fordrage nye folk.
Et lille beskidt trick med at lægge en lille sten foran den
fuldt læssede, men velafbalancerede trillebør, så den tippede
over og slog en kolbøtte, gik Karl ikke på, og han forblev på
teglværket i 5 år indtil besættelsesåret 1940.

Stavnsholt Teglværk.
Karl Nielsens arbejdsplads
1935-40 blev etableret i i l93l
i selve Stavnsholt by, men blev
udkonkurreret af Frederiks ho lm
Teglværker og solgt hertil alle-
rede i 1941, bl.a. på grund af,
at transporten afværkets råler
ikke kunne opretholdes.
Timelønnen i 1938 var 1,05 kr.
mod en normal arbejdsmands-
timeløn på 1,46 kr
Bortset fra bestyrerboligen fin- Zft*i.
des intet tilbage afværket i dag. w
(Luftfoto udlånt af Birkerød
I o ka I hi s to ri s ke Arkiv ). I

-
T

Med krigen og besættelsen i 1940 blev der hurtigt brug for
fremstillingen af større mængder trækul, bl.a. fordi benzin-
og olieimporten ophørte, så bilerne måtte forsynes med gas-
generatorer. Derudover kunne kullene også bruges til andre
formål - og Karl valgte at blive kulsvier. Sammen med ti
andre begyndte han milebrænding i Ganløse Ore, og arbejdet
var i gang helt frem til 1948.
Lærermesteren og sjakformanden var en gammel kulsvier,
Chr. Bonde Jensen, som allerede havde været i gang i tredi-
verne, hvor Hedeselskabet og Skovbruget agiterede kraftigt
for at udnytte træet i de danske skove i stedet for at importe-

18