Page 24 - Bogen om Karl K. Nielsen

landske moser, som en følge af kulmanglen i krigsårene.
Mange af fundene blev reddet for eftertiden af Karl Nielsen,
der på sin cykel kørte rundt til de steder hvor der blev gravet
tørv. Karl, der hverken røg eller drak, brugte sin ration af ø1,
tobak og snus til at tilbytte sig mange af de værdifulde sager
tørvearbejderne havde fundet under gravningen.
Karl Nielsen har senere fortalt, hvordan han kom i forbin-
delse med Nationalmuseet: ))Det gik sådan til, at når museets
folk var her på egnen og spurgte sig frem til fundene, så stød-
te de stadig på mit navn. Karl Nielsen, sagde folk, han tumler
med den slags - snak med ham!«

Magister Knud A. Larsenfra
Nationalmuseet kom allerede
iforåret 1947 i kontakt med il
Karl Nielsen i forbindelse
med undersøgelser ved
Paradisgaardens mose.
Det førte til et nært sqmar-
bejde, udgravninger og Jlere )
artikler i årsslcriftet om
egnens historie. Her ses de to FIT
i 1947 med tofundneJlinr
redskaber.
(Foto: Billedbladet)

§
t' r'

t

Så da magister Knud A. Larsen begyndte på en historisk
kortlægning af egnen omkring Farum, fik han hvor han kom
frem og stillede sine spørgsmål ofte dette svar: »Det har vi
forlængst fortalt Kulsvieren!« Så på dette tidspunkt, kort tid
efter besættelsen, opsøgte magisteren så Karl Nielsen, og det
blev indledningen til et tæt samarbejde mellem den unge
videnskabsmand og den selvlærte arkæolog og kulsvier. Karl
Nielsen stillede hele sit store materiale og fundene til Natio-
nalmuseets rådighed og der blev dannet en studiekreds med
Knud A. Larsen som leder og med Karl Nielsen som virksom
assistent. Emnet var egnens historie og arkæologi og studie-
kredsen, der virkede indtil 1951, foretog også omfattende
undersøgelser og udgravninger i sommerperioderne.

))