Page 26 - Bogen om Karl K. Nielsen

Under den tyske besættelse og
i deførste efterkrigsår tog
gas generatorbi ler. Kulsvidnin- T
produhionen af trækul et
voldsomt opsving. Kullene
anvendtes til opvarmning og
til gasfremstilling i datidens

gen blev også genoptaget i
Ganløse Ore, hvor kulsvier t::
Chr. Bonde Jensen der boede
i Kirke Værløse, igen begltndte
på at brænde kul, dennegang
ikke i jordmiler men i murede
ovne. I perioder beskæftigede
han op til en halv snes mand,
heriblandt Karl Nielsen, som
her lærte kulsvierfaget, som
han siden praktiserede i Grib
skov og på Hjerl hede. Bille-
det viser Karl Nielsenforan
ovnene i Ganløse Ore og er
optaget ijanuar 1948.

I

,)

,1

»Jeg blev offer for en del virak«

Da optagelsen i det fornemme selskab blev kendt, blev det
hvad vi idag ville kalde en rigtig mediebegivenhed! Journali-
ster fra dag- og ugeblade strømmede til det lille hus i Kirke
Værløse hvor Karl Nielsen boede, og til Ganløse Ore, hvor
han og hans makker var igang med kulsvieriet. Næsten alle
landets aviser og ugeblade bragte reportager og billeder - her
er et enkelt klip fra dengang:
»Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskabs Lærde skal
normalt ikke findes foran en Kulsvierovn, men Fænomenet
Karl K. Nielsen, det nys optagne Medlem svigter ikke sin
Dont fordi han nu endelig har opnået den videnskabelige
Anerkendelse, som han har gjort sig fortjent til. Vi fandt ham
igaar (19.1.1949) i Ganløse Ore, tilsodet over hele Kroppen,
i færd med at stable en Trillebørs Brændeindhold ind i Ilden
i en af Kulsvieriets murede Ovne. Blitzlamperne lynede mel-
lem syreædte og sodede Skorstene, der fortæller om to

-24-