Page 18 - Bogen om Karl K. Nielsen

Klip fra bladet ver nedtrykt og misundelig, fordi jeg kan give Hustru og
om Børn bedre Kaar end han. Ungdomsdrømmenes Luftslotte,
.ferie (uddrug): der skabtes i hans Fantasi, er blevet kuldkastet. Alt er tabt,
endogsaa Modet. Forsagthedspræget faar den Arbejdsløse,
- Der er en brist i Sam- fordi han kan indse, at hvor meget han end stritter imod, er
fundsordningen: thi nu, da han dog et Bytte for det kapitalistiske Samfund.
der er saa mange Arbejds- Pessimisme og Sortsyn, fordi han ingen Vej øjner ud af Kri-
løse, maa der da være en sen, der førte den store Arbejdsløshed med sig. Dog præger
Chance for at fii Ferie. Vi er Pessimismen saavel Arbejder som Kapitalist. Ingen ved sig
jo da nok til til at skiftes om
sikker. Arbejderen kan blive ledig i Dag, i Morgen eller i
Arbejdetl men uheldigvis
er vi ikke alle ens indstille- Overmorgen, han ved det ikke selv. Stats- og Kommunefunktt-
de, og derfor kan vi aldrig onærerne har begge Anelser med Hensyn til Fremtiden. Jern-
blive enige om at hjælpe baner nedlægges, og Funhioncererne maa gaa til Proces for
hinanden. Hvem vilde tage at faa en Andel i deres Tilgodehavende. Kommunerne maa
tage Landarbejderens Ger-
gribe til ekstraordinære Midler for at skaffe de nødvendige
ning op?
Nu, da der gaar saa mange Penge. Den .jævne Landarbejder, der er fæstet for et halvt
ledige og på en Maade har eller helt Aar ad Gangen, gaar og gruer for at møde Arbejds-
vedvarende Ferie, maatte giveren med tomme Lommer på Afregningsdagen.
der da være en god Lejlig-
hed til at nedsætte Arbejds- Staten begynder at tale om Indefrysning af Lndbrugets
tiden eller skaffe en Del Gældsbyrde. Der er Planer fremme om støl're Formueskat,
Arbejdere en haardt til- maaske Formuekonfiskation. Sortsynet er hos Gaardejere og
trængt Hvileperiode. Sam- Forpagtere, der ikke ved, hvor de skalfaa Pengefra til næste
fundet klarer jo Skærene
Tbrmin; maaske størst hos Husmændene, der lcnap nok knn
alligevel, enten det saa sker
på den ene eller anden faa det tørre Brød. Konger og Præsidenter er usikre og ban-
ge. Tronerne vakler Folkestemningen kan skifte hurtigt.
Maade.
K.K,N. Men værst af alle har Arbejderen det, og mest den Arbejds-
og Hjemløse. Understøttelsen er saa ringe, at han maa tilsi-
desætte enhver Thnke om at nyde et Gode. Et Sæt nyt Tøj og
Saaler i hans Sko kan der ikke blive Penge til. Det er moralsk
nedbrydende at gaa ledig Dag efter Dag, "Lediggang er
Roden til alt ondt".
Hvad er Løsningen paa Arbejdsløshedsspørgsmaalet? Det
er ikke let at se Udvejen. Statistikeren siger: Der er mere end
Plads nok til os alle. Der er ubegrænsede Muligheder for Ek-
sistens. En Befolkning mange Gange større end den nuværen-
de kan leve paa Jorden uden at lide Nød. Lad os da haabe, at
denVej vi gaar paa, om end den er mørk, alligevel er den rette.
Der er et Ordsprog, der hedder: Efter Regn kommer Solskin.
Lad os derfor se lyst paa Tilværelsen og raabe et: Bort med al
Pessimisme.

Fodermesterbladets Ad resse
er de første 14 dage forandret til:
p. t. Karl K. Nielsen,
Gdr. Anders Andersen,
Katholm- pr. Skævinge.

16