Page 12 - Bavnen 2022/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 12
12 BAVNEN
Søndage på Mosegaarden
Museumsfortællinger
fortalt af medlemmer fra Fortællergruppen
Søndag 27. marts kl. 14 fortæller Conny Laustsen om kristentøj på
Mosegaarden
Vi vil se på museets kristentøj og høre om de historier, der knytter sig
hertil. Kristentøj er det gamle ord for dåbstøj, og der er mange ting at
fortælle om den tids skikke og synet på børn og kvinder dengang. Selve
kristentøjet var meget broget og fint udstyret med alt, hvad man kunne
pynte det med, jo mere jo bedre. Der er påmindelser om renæssancens
pragt og præsternes farvestrålende messehageler bevaret i dåbstøjet. I dag
er farverne på stofferne jo falmede, men dengang har de virkelig lyst op
i kirken, og de var ofte udsmykket med ting, der undrer i dag, fx spejle
eller en nål skjult i stoffet. Hvorfor nu det?
Hvordan kunne man se på kysen, om det var en pige eller dreng, der her
blev døbt?
Hvorfor var barnets mor ikke med ved dåben i kirken?
Disse ting og meget andet vil der blive fortalt om.
Søndag 24. april: Fra bon-
debebyggelse til bymidte-
center
Værløse Bymidte med Den
Røde Plads kom til verden
ved hjælp af fremsynede
forstadsvisioner, politisk
planlægning og brutale bull-
dozere. Sidste år blev det
markeret, at der var gået 60
år siden butikscentrets spæ-
de start. Hør om bymidte-
området, som splittede resterne af den gamle landsby, men skabte et
samlingspunkt for den nye forstad. Fortælling med mulighed for
efterfølgende byvandring. Ole B. Kristensen.