Page 16 - Bavnen 2022/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 16

16                                                        BAVNEN

               Sport, ungdom og Kaj Øgaard Sørensen




                                                                Af Dieter Bolt


        Den 11. januar 2022 er det 100 år siden, at Kaj Øgaard Sørensen blev
        født. Alle, der har boet i Værløse Kommune fra 1945 til 2007, kender
        Hareskov*Værløse  Avis  og  dens  grundlægger,  journalist,  redaktør  og
        udgiver af den gratis og husstandsomdelte ”Kajs Avis”, som den kaldtes
        i folkemunde. Alle kendte derfor Kaj.


        Her skal vi dog ikke dvæle ved det, Kaj var bedst kendt for. Vi skal
        fortælle om Kaj, som en mand, der brugte meget tid på sporten og specielt
        på  de  unge  mennesker  i  Hareskovby.  Han  var  formand  for  Hareskov
        Idrætsforening  i  mange  år  og  spillede  også  selv  fodbold.  Kajs  hjerte
        bankede for ungdommen, og han var altid klar med arrangementer for
        børn og unge. Kaj havde mange ideer og initiativer, som ”Byens fest for
        byens børn” og sportsfester og karnevaller på Hareskovpavillonen. I året
        1963 hørte Kaj om et initiativ, der udgik fra Flyvestation Værløse, hvor
        man samlede ind til at give grønlandske børn en måneds ferie i Danmark.
        Han planlagde og sørgede så for, at overskuddet fra Idrætsforeningen
        midsommerfest  1963  skulle  gå  til  dette  formål,  hvorefter  HVI  kunne
        overrække kr. 1161,05 til Flyvestationens indsamling. Kaj har organiseret
        flere indsamlinger til velgørende formål, hvor han inviterede kendisser
        til at deltage i forskellige sportsturneringer, hvor entréindtægten gik til
        indsamlinger. Et eksempel på Kajs indsamlinger er den til ofrene for den
        katastrofale oversvømmelse i Firenze i november 1966.
        Det var også Kaj, der i midten af 1960erne startede en klub for unge. I
        starten  holdt  den  vist  nok  til  i  Hareskov  Skoles  cykelkælder.  Senere
        flyttedes klubben til Gasværket, hvor der blandt andet også blev indrettet
        et diskotek. Udover lokale grupper organiserede Kaj også livekoncerter
        med  musikgrupper  som  Gasolin,  Walkers,  Savage  Rose,  Burnin  Red
        Ivanhoe, Shu-bi-dua, og mange andre. Kaj måtte skaffe større spillesteder,
   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20