Page 15 - Bavnen 2022/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 15
BAVNEN 15
at stoppe, lappe eller sy tøj om. Så blev Amdal i sygekassehuset en god
hjælp! Jeg brugte ham ret meget. Men der stank af cigar i hele butikken.
Vinduerne var lysebrune af al Amdals cigarrøg. Amdal havde et kæmpe
udvalg af stoppegarn, strikkegarn og lappeudstyr – men alt stank af røg.
Amdal gav en fantastisk service, han var hjælpsom og lagde ting til side
til mig. Kan du bruge dette? Spurgte han, næste gang jeg kom. Han
skaffede mig også en såkaldt omvendt hæklenål, så jeg selv kunne
maske nylonstrømper op.
Men en dag skulle huset rives ned, alt skulle sælges, og jeg købte en
træ- og glasdisk for små penge. På det tidspunkt var jeg lærer på
Syvstjerneskolen, og disken kom til ære i ”mit” klasseværelse i mange
år. Klassen bestemte, hvad der skulle vises i skufferne: alt fra
ørkensand, fine tegninger eller et fint fund.
Da der skulle laves om på skolen, kom disken til MOSEGAARDEN.
Nu gør den nytte på første sal, og godt er det.
Som det ses egner disken sig fint til at være udstillingsdisk.
Foto: Connie Nielsen.