Page 8 - Bavnen 2022/1 Værløseegnens Historiske Forening
P. 8
8 BAVNEN
Rydning af de to langdysser ved Trekroner
mandag den 2. maj kl. 18.30
Det er en god tradition, at Furesø Arkæologigruppe - i samarbejde med
Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland og Værløse Naturgruppe - inviterer
alle interesserede til en forårsaften i skoven med det formål at rydde et
oldtidsminde eller kulturspor for bevoksning. Herved gøres kulturmindet
synligt og tilgængeligt for skovens mange besøgende. I år skal rydningen
ske ved de to trekronerdysser.
Medbring godt humør, samt grensave, høgenæb og arbejdshandsker.
Skovvæsenet stiller med mandskab, motorsav og forfriskninger.
Før vi går i gang med arbejdet, vil der blive fortalt lidt om dysserne.
Mødested: Vi mødes på parkeringspladsen neden for dysserne, overfor
Rema 1000 og ved Gammel Hareskovvej.
Arkæologigruppen
Lagdysse ved Trekroner. Foto. Niels B. Thomsen.