Page 13 - Bavnen 2020/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 13
BAVNEN 13
Fremlysning af emner til studiegrupper
Af Anne-Marie Bach
Siden 2014 er der afholdt seminarer med ret pæn succes, blandt andet
med hvervning af nye medlemmer til foreningen. Disse seminarer har nu
været igennem alle de mest nærliggende lokalhistoriske emner, spørgs-
målet er, om seminarerne skal fortsætte i deres form eller hvilke andre
nye tiltag, der kan friste. Vi er begunstiget af, at udviklingen går i retning
af, at kommunens indbyggere ikke bare vil nyde, men også gerne vil yde
og aktiveres meningsfuldt (når man får mere tid).
Studiegrupper fremmer flere ildsjæle
Rundt omkring i kommunen opstår der nye boligområder, især på
Flyvestationens område. Her er muligheder for dels at styrke den
lokalhistoriske identitet, dels at få nye medlemmer - og derigennem
udvikle nye ildsjæle/fortællere og lokalhistoriske nøglepersoner.
Foreningen har haft held med arbejdsgrupper som: Arkæologigruppen,
Detektorgruppen, Fortællergruppen, Knud Hjortø gruppen, Gadekærs-
gruppen, Interviewgruppen, Dukkedamerne, Tekstildamerne m.fl.
Foreningen vil gerne samarbejde med andre (aktive)interessefællesskaber
og være opsøgende. Foreningens traditionelle arrangementer skal
praktiseres i forbindelse med denne strategi.
Naturlige og nye samarbejdspartnere kunne fx være Ældresagen, nye og
eksisterende bofællesskaber, Jonstrup Akademi og diverse bolig- og
grundejerforeninger. Samarbejde (og evt. afløsning for seminarer) kunne
ske som og i forbindelse med igangsætning af studiegrupper:
�� Studiegrupper af 6-12 personer, men de mest velfungerende og
dynamiske studiegrupper har en størrelse på 10-12 personer.
�� Mødested: Møder kan afholdes på Mosegaarden og/eller i lokaler
under Furesø kommune.
�� Kun fantasien sætter grænser for emnerne, som evt. kunne være
historieformidling, Jonstrup, naturen, skovene, Bringe, lokale
kunstnere, oldtiden, osv.