Page 8 - Bavnen 2020/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 8

8                                                        BAVNEN

        Mange af de store elever blev ret gode venner med seminaristerne. Jeg
        husker, at nogle af dem, jeg snakkede med, var fra Færøerne, og de skulle
        hjem, når de var færdige med at læse på seminariet.
        Vi spillede også fodbold med nogle af dem. De gik meget op i fodbold
        og trænede. Der var jo en turnering mellem seminarierne, som vi var
        meget interesserede i. Jeg mener, at Jonstrup engang vandt denne turnering.


        En god skole
        Der  var  ikke  mange
        forældreaftener, men min
        mor deltog altid i alt, som
        jeg var med i, det være sig
        dans,  gymnastik  og  na-
        turligvis skolen. Min far
        var  mere  med,  når  jeg
        spillede fodbold. Jeg ved,
        at mine forældre var med
        på  noget  aftenskoleun-
        dervisning,  som  lærerne  Jan Greve Olsen (bagest til højre) og hans
        på seminariet havde star-  lærekammerater hos F.A. Thiele.
        tet. Det var især dansk.                                    Privat foto.
        Alt  i  alt  var  det  en  god
        skole. Vi var glade for, at vi ikke skulle til den lille skole i Måløv eller til
        Parkskolen  i  Ballerup.  Det  var  fint,  at  staten  overtog  byggeriet  på
        Måløvhøj og tilbød Ballerup-Måløv Kommune, at børnene på Måløvhøj
        kunne  komme  til  at  gå  i  skole  på  Jonstrup  Seminarium.  Jeg  syntes
        selvfølgelig, at det var forkert at kalde det for en øvelsesskole. Så kunne
        man jo også kalde alle de skoler i omegnen, som seminaristerne var ude
        på, øvelsesskoler.
        Selv om lærerne dengang måtte slå eleverne – jeg har fået nogle øretæver
        – var det en god skole. Den lå perfekt ved skoven og på landet. Vi fik
        blandt andet set en hest føde sit føl, og på taget af seminariet var der hvert
        år en storkerede med stork og unger. Storkene kunne hente maden i engene
        der, hvor der nu er bygget.
        Da jeg efter otte år var færdig på Jonstrup Seminarium, kom jeg i lære
        som finmekaniker hos F.A. Thiele på Købmagergade i København og gik
        på Ballerup tekniske skole i fire år.
   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12   13