Page 4 - Bavnen 2020/2 Værløseegnens Historiske Forening
P. 4

4                                                        BAVNEN

                 Elev på Jonstrup Seminariums øvelsesskole


                                                           Af Jan Greve Olsen

        Denne artikel blev oprindeligt bragt i februar 2019 i ”Byhornet”, som er
        medlemsblad for Ballerup Historiske Forening. Vi har fået lov til at bringe
        den her i Bavnen.


        Fra 1942 til 1950 gik jeg i skole
        på Jonstrup Seminariums øvel-
        sesskole.  Jeg  gik  der  fra  1.
        klasse til 8. klasse. Jeg boede på
        Måløvhøj,  så  der  var  ikke  ret
        langt til skolen, og man kunne
        gå og køre på cykel. Vi var to
        kammerater, der boede på Søn-
        dervej, og vi kunne starte fem   Vej til seminariet. Postkort i Ballerup
        minutter i otte og nå at være i
                                         Museums billedsamling
        skole til tiden.
        Der var mellem 12 og 16 elever i hver klasse. Eleverne i min klasse kom
        fra Måløvhøj, Kirke Værløse, Lille Værløse, Jonstrup og Jonstrup Vang.
        Jeg kan huske alle mine klassekammeraters fornavne på nær en, men ikke
        alle efternavne: Kirsten, Lis, Birthe, Britta, Edith, Gerda, Charles, Jørgen,
        Jan, Ole, slagter Bent, lille Bent, Sonja Harts, Sonja Logis, Lillie.
        De første år var der syv klasser på skolen. Derefter oprettede man en 8.
        klasse. Jeg ved ikke, hvor mange elever, der var på skolen, men jeg syntes,
        at vi var mange.
        Undervisningen foregik i diverse klasseværelser. 1. og 2. klasserne havde
        klasseværelser  i  den  gule  hovedbygning.  Her  havde  3.  klasse  også
        klasseværelse, mens de store klasser havde klasseværelser i bygningen
        ud til Jonstrupvejen. Her kunne vi »nyde«, når tyskerne marcherede på
        Jonstrupvejen, indtil de overtog vores skole, og vi blev smidt ud. Vi gik
        på Parkskolen om eftermiddagen og blev kørt i bus frem og tilbage, mens
        det  stod  på.  De  små  klasser  gik  i  skole  i  en  spejderhytte,  der  lå  ved
        indgangen til skoven ved Studekrogen. Vi var glade for at komme tilbage
        til vores egen skolen efter befrielsen.
   1   2   3   4   5   6   7   8   9