Page 9 - Årsskrift 2017 fra Historisk Forening Værløse

Også her ses rester af en mandorla (Fig.
10), som synes meget lig den i Værløse.
Som ornamentik ses der halvcirkler med
blomster (herunder liljer), draperier og
S-borter. I Nationalmuseets database står
de dateret som senromansk 1175-1200
med ukendt værksted – en rapport, som
er fra før restaureringen og antageligt fra
Brøndsted-epoken, hvor man generelt
Fig. 9: Værløse Kirke over hvælvingen. daterede Jørlunde-stilen senere. Natio-
nalmuseet, som foretog konserveringen
ringer af kirker og kalkmalerier svarer i Farum, oplyser, at man ikke beskæfti-
det til, at Majestas og korbuen i Værløse gede sig med ikonografisk bestemmelse
er malet i våd puds forbindelse med sel- og datering ved restaureringen, så data-
ve opførelsen.

Ved sit foredrag i Værløse påviste Ulla
Haastrup, at der i korbuen havde været en
udsmykning (Fig. 7), som svarer til Kirke-
rup Kirke ved Hove Å (Fig. 8) – en anden
af Jørlunde-værkstedets kirker. De pågæl-
dende ornamenter ses også på de tidlige
malerier fra Esbern Snares Sæby kirke ved
Tissø.
Malerierne på triumfvæggen over hvæl-
vingerne (Fig. 9) viser to hoveder med Jør-
lundeværkstedets typiske forgyldte glorier.
De må derfor stamme fra samme tid som
apsis og korbue – og røber i et glimt den
stil, som har været brugt i kirken.

Majestas i Farum Kirke
Kalkmaleri-fragmenterne i Farum Kirkes
apsis har bl.a. været beskrevet i et gammelt
notat af Olav Rørdam Bonnevie i Farums Fig. 10: Farum Kirkes apsis - Mandorla.
Arkiver og i Danmarks Kirker, men ellers
har man lokalt gået meget stille med døre- basen er ikke ajourført. Hvis man tager
ne om, at de fortsat kan ses – måske fordi hensyn til Ulla Haastrups senere omda-
apsis er dækket af altertavlen og benyttet tering, er det derfor sandsynligt, at den
som sakristi med installeret vask og skabe. også vil gælde dette kalkmaleri, så det
Fragmenterne blev afdækket ved en reno- er fra 1125-50 samtidig med kirkebyg-
vering i 1960 og restaureret i 2010. geriet ligesom i Værløse.

7