Page 5 - Årsskrift 2017 fra Historisk Forening Værløse

Furesø-kirkernes rester

af

kalkmalerier fra 1100-tallet

Af Troels Brandt

Kirkerne i Farum og Kirke Værløse er bygget omkring 1130’erne, hvor Hvideslæg-
ten dominerede i området. Den ældste del med apsis, kor og skib i marksten med
lidt kalk- og frådsten er nogenlunde ens og samtidige, og der er i begge kirkers
apsis fundet rester af de kalkmalerier med motivet Majestas Domini, som var typisk
for Hvideslægten. Mens Værløses kalkmalerier utvivlsomt er malet af Hvidernes
såkaldte Jørlunde-mester, som arbejdede i tiden før 1150, er der mere tvivl om ma-
leriet i Farum Kirke, hvor vi ikke kan se Jørlundemesterens særlige kendetegn. Det
skal måske ses i sammenhæng med, at Farum bærer præg af at have været tidligt
kirkegods.

Hvideslægtens kalkmalerier værkstedet – som udover Finja og 8 andre
Hvideslægten satte sit præg på egnen om- skånske kirker malede det kendte maleri i
kring Furesø og Naturparken med sine Fjenneslev (Fig. 1) samt malerierne i na-
kirker og kalkmalerier. Først og frem- bokirken, Stenlille. Farum Kirkes maleri
mest var det den såkaldte Jørlundemester, er sandsynligvis fra et af disse værkste-
hvis hovedværk ses i Jørlunde kirke, der der, mens det anses for sandsynligt, at
menes bygget ca. 1100 af Skjalm Hvide. Værløse tilhører Jørlunde-gruppen. Eks-
Værkstedets malerier dækker et bælte fra pert i kalkmalerier Ulla Haastrup daterer
Nordsjælland (herunder Jørlunde, Vær- nu værkstedernes arbejder til 1125-50,
løse og Måløv) over især Hornsherred og dvs. samme tid som dateringen af Farum
Merløse Herred til Alsted Herred – altså og Værløse kirke, der menes bygget i 2.
Hvideslægtens område. Hvideslægten fjerdedel af 1100-tallet - Farum måske et
brugte samtidig et andet værksted – Finja- 10-år før Værløse.
Farum middelalderkirke.

3