Page 29 - Årsskrift 2015 fra Historisk Forening Værløse

sesskolen i anden halvdel af 1800-tallet den politiske indflydelse som en stafet
trykket af behovet for skoleudbygning, nærmest gik i arv, men kilderne viser,
og da den var statsfinansieret, var dens at dette i hvert fald ikke altid var sådan.
eksistens også en lettelse for kommune- Eksempelvis var forholdet mellem Bey-
kassen. 8 erholm og Stig Bredstrup præget af, at
Den kommunalpolitiske udvikling i den kun 32-årige Bredstrup som helt
1800-tallet omfattede en systematisk nyansat seminarieforstander i 1895 fik
udbygning af kommunestyrelsesreg- til opgave at rydde op i seminariets lille
lerne også på landet, bl.a. med anord- lærergruppe og derfor afskedigede Bey-
ningen om landkommunevæsenet fra erholm, som uden held klagede til mi-
1841, som indførte sogneforstanderska- nisteren og i øvrigt gav ”højlydt udtryk
ber i hver kommune og amtsråd i hvert for (sin vrede) i Værløse sogneråd”.
11
amt. Udviklingen tog fart efter Enevæl- Kort efter gik han af som sognerådsfor-
dens afskaffelse i 1848 og grundloven mand og flyttede til København, hvor
af 1849. Med landkommunalloven af han døde året efter. 12
1867, der trådte i kraft i 1868, blev sog-
neforstanderskaberne afløst af sogne- Hvem kunne bestemme hvad i skolen?
råd, der fik tydeligere rammer og større Vigtige elementer i sagen var de lo-
kompetence, så mulighederne for at øve kale myndigheders kompetencer i sko-
lokalpolitisk indflydelse blev øget. Det lespørgsmål, dvs. på den ene side de
blev mere attraktivt at gå ind i kommu- velkendte organer skolekommissionen,
nalpolitik. skoledirektionen og ministeriet og på
Områdets første sogneforstander var Pa- den anden sognerådet, som i 1867 havde
stor Aagaard, som 1841-46 styrede Fa- overtaget skolevæsenets administration
rum og Værløse under ét, indtil Værløse og økonomiforvaltning.
fra 1847 blev styret af Værløseborgere. Skolekommissionen som lokal skolesty-
9
Denne ordning fortsatte i 159 år, indtil relsesform kendes tilbage til 1814-anord-
de to kommuner blev slået sammen ved ningen for almueskolen på landet, hvor
dannelsen af Furesø Kommune i 2007. I dens sammensætning er beskrevet i §§
knap 40 % af denne periode blev kom- 36-38, mens dens funktioner er kortfattet
munen styret af skolefolk, hvad der beskrevet i § 39: ”Sognenes Skolecom-
formentlig næppe havde været tilfæl- missairer skulle, hver i sin Kreds, vaage
det uden Jonstrup Statsseminariums for alt det, som kan have Indflydelse
tilstedeværelse i kommunen. Således paa Skolevæsenets Bedste og Fremme,
sad der i perioden 1874-1954 Jonstrup- efter den Veiledning, som de dem fore-
folk som sognerådsformænd i Værløse skrevne Regler give”. Skolekommissio-
i 53 af årene, nemlig tre Jonstruplærere nen bestod i landkommuner af præsten,
og seminarieforstander Stig Bredstrup der var født formand indtil 1933, og af
(1863-1939). 10 to af sognerådet udpegede medlemmer,
Når man ser på Jonstrupfolkenes betyde- hvoraf mindst den ene også skulle være
lige lokalpolitiske aktivitet, kunne man medlem af sognerådet. Præsten var altså
få den tanke, at der måske var tale om ikke alene lærernes foresatte, men også
et uformelt ”old boys’ network”, hvor den egentlige leder af skoleadministra-

27