Page 25 - Årsskrift 2015 fra Historisk Forening Værløse
P. 25

Da sogneråd og skolekommission


                          lagde arm i 1884-85


                      - hvem beslutter valg af



                        undervisningsmidler?









                                Af Signe Holm-Larsen



          I 1884-85 var der strid om valg af regnebøger – var det skolekommissionen eller
          sognerådet, som kunne bestemme? I en tid, hvor lovgivningens kompetencegrænser
          endnu ikke var fastlagt i alle detaljer, kunne det være fristende at forsøge at erobre
          en ekstra del af spillebanen.

          Hvad var der på spil?                   en række kompetenceafgrænsninger. I den
          Hvem bestemmer, hvilke læremidler der   foreliggende sag stødte sognerådet sam-
          må anvendes i skolen? Skal det være pæ-  men  med  skolekommissionen  i  spørgs-
          dagogiske  eller  økonomiske  begrundel-  målet  om,  hvem  der  kunne  bestemme,
          ser, der tæller mest? Et varmt spørgsmål   hvilke regnebøger der skulle anskaffes til
          både for 130 år siden og i dag. Sagen, der   Kirke Værløse skole. Det blev en spek-
          ligger til grund for denne artikel, foregik   takulær sag, hvor sognerådsformanden i
          over 10 måneder i perioden oktober 1884   Værløse, Jørgen Beyerholm, ikke var til
          til juli 1885. 1                        sinds  at  lade  hverken  skolekommissio-
          1870’erne og 80’erne var kommunalpoli-  nen eller lærer Seehusen i Kirke Værløse
          tisk en brydningstid, hvor indførelsen af   Skole få lov til at få den ønskede regne-
          sogneråd ifølge den relativt nye landkom-  bog, men ville påtvinge dem den regne-
          munalordning fra 1867 gav anledning til   bog, han selv havde forfattet.
          I 1911, hvor ovenstående foto af skolen i Kr. Værløse er taget, var gældende skoleordning
          fastsat i det såkaldt Sthyrske cirkulære af 6. april 1900 – også kaldet folkeskolens første
          undervisningsvejledning. Det hedder her indledningsvis bl.a., at det ”saa godt som udeluk-
          kende (har) været de stedlige Skoleautoriteter, der i saa Henseende have skullet drage de
          nærmere Grænser, og disse Autoriteter have for det store Flertals Vedkommende i rigtig
          Erkendelse af Lærerpersonlighedens Betydning for Skolegerningen overladt Sagen til Læ-
          rerens individuelle Skøn”. Men som den følgende beretning viser, slog denne erkendelse
          ikke rigtig igennem i 1880´ernes Værløse.


                                                23
   20   21   22   23   24   25   26   27   28   29   30