Page 21 - Årsskrift 2015 fra Historisk Forening Værløse

Den københavnske “visekonge”, Erik Bøgh.
© Ophavsret: Henrik Pontoppidan Netstedet

regnen ned. Hvad sker der dog nu med ulykkelig kærlighed og komponere rø-
hendes nye, lyserøde hat? rende, sentimentale melodier til dem. Et
Lykkeligvis ingen ting! En brav kavalér godt eksempel er ”Hør klokkerne ringer
dukker op med sin paraply og vil følge til ave”.
hende hjem. Og så udvikler tingene sig: Visen drejer sig om en ung ridder, der,
hårdt såret, vender hjem fra krigen og
”Men straks at takke, det syntes jeg, søger tilflugt i et kloster. Her plejes han
var ikke rigtig anstændigt, vinteren igennem af en ung nonne, som
og derfor svarte jeg også nej, forelsker sig i ham, men må resignere!
så længe det var nødvendigt; Da foråret kommer, er han restitueret og
men så forsikred han, at vi ha´de rider ”med jublende røst” bort fra klo-
just hjemme i samme gade – steret, hjem for at holde bryllup med
Tænk, sikket held! Tænk, sikket held! sin fæstemø. Og nonnens kærlighed er
”På vejen talte vi op og ned; så uselvisk, at hun plukker roser til bru-
om vejret først det sig drejed. den:
Men siden blev det om kjærlighed,
og om så gruelig meget! ”Da blomsterne visned og bladene
Og da så efter den passiar vi faldt,
kom hjem til porten, så, ja, så var vi Hans bryllup på borgen man fejrede alt.
forlovede – forlovede”. Der er roser i klosterets have. –
Men nonnen hun plukked de sidste hun
Men Bøgh kunne også digte viser om fandt,

19