Page 10 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse

vel ikke bestille noget. ham i huset og håbede nærmest at hun
- Jo, jeg vil, men jeg har ikke kun- aldrig så ham mere.
net finde noget at bestille, jeg har prøvet - Han er her med femtoget, vent
mange steder. og se! var fars svar.
- Så kan du blive her hos mig. Jeg Vi gik igen til høstarbejdet, men spæn-
har masser af seletøj, der trænger til re- dingen var stor, og kuskene holdt sig ved
paration. togtid i nærheden af bygningerne for at
- Det var da dejligt, men desværre se om han virkelig kom med femtoget.
har jeg ikke mit værktøj med mig. Det Det gjorde han! Han havde ikke alene
må jeg først hente. læder med, men også kvittering for de
- Det behøves ikke. Tror du ikke at penge han havde givet ud.
en gammel vognmand ligger med sadel- - Der mangler et par kroner, sagde
magerværktøj. Jeg har hele værkstedet han, dem har jeg brugt til billetten, for
fuldt, der kan du bare gå ud når du har jeg havde ikke en øre. Men dem skal jeg
spist. nok arbejde af.
- Det skal jeg nok. – Men jeg har Far stod som sejrherre, men han trium-
heller ikke noget læder at reparere med. ferede ikke. Han tog det hele roligt uden
- Er du kendt i København? at sige et ord. Kuskene så beundrende på
- Ih ja. ham. Det havde de ikke ventet.
- Ved du hvor Balling og Hertz har Sadelmagersvenden blev hos os en fjor-
forretning? ten dages tid og passede sit arbejde til-
- Ja, inde på Nørrevold. fredsstillende. Men han fyldte sengen
Far rejste sig op, tog 50 kr. op af teg- med lus og os børn med løgn. Med le-
nebogen, gav spritteren dem og sagde: vende fantasi fortalte han om alt det han
Så tager du med toget nu kl. 1 her oppe havde oplevet rundt om i landet. Digt
fra stationen, ind til Balling og Hertz og var det meste vel, men vi børn slugte det
køber det læder der er nødvendigt. Der med begærlighed. De voksne ville ikke
går et tog tilbage fra København kl. 4 høre på ham.
det kan du nå. Han drak ikke spiritus så længe han var
Manden rejste sig op, blev bleg som et hos os, og opførte sig i det store og hele
lig og stod og ravede som en fuld, mens upåklageligt. Da arbejdet var slut fik han
vi andre ved bordet måbede. sin betaling, sagde pænt farvel og tak,
- Du må skynde dig, for toget går svingede med kasketten og forsvandt.
om ti minutter. Denne lille skildring skulle vise en side
Uden at sige et ord tog manden sin hue af min fars karakter, som man må kende
og nærmest løb ud af døren, mens en for at kunne forstå hvorfor han – bon-
ivrig diskussion begyndte ved bordet. dedrengen der aldrig havde fået nogen
Kuskene holdt på at far aldrig ville se ordentlig undervisning, og aldrig havde
hverken penge, læder eller manden været ude mellem mennesker – i løbet
mere. I bedste fald ville han drikke alle af få år kunne skabe sig den position i
pengene op og komme tilbage døddruk- sognet som han i mine drengeår havde,
ken. Mor var ikke glad for at skulle have og som jeg ofte fik at føle. Når jeg sagde

8