Page 11 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse

at jeg var Niels Nielsens søn, blev jeg Konfirmationsforberedelsen fik han i
straks vel modtaget. Farum, og da vinteren blev streng og
Fars forældre var skovløber Jens Nielsen, søerne frøs til, forkortede han den lange
Ryet, og hans kone Karen Kirstine Foss. vej ved at stikke over isen til Farum, på
Han blev født i det lille hus i skovbrynet i samme måde som børnene fra Lille Vær-
Åsevang, som tydeligt ses når man kører løse gjorde det. Men han gjorde det for
på vejene ved Kollekolle. Her var hans længe, for en dag var isen blevet så tynd
far, efter hjemkomsten fra krigen i 1864, at han faldt igennem, og kun med store
blevet ansat som ledvogter, dvs. have- anstrengelser lykkedes det ham at kom-
mand m.m. for overførsten, som den- me levende op.
gang boede på Kulhus. Men han flyttede At far skulle være landmand når han
fra stedet, Kulhus blev solgt til en privat- blev voksen var en afgjort sag, og i
mand, og bedstefar blev så skovløber i 1886, da far var 17 år, købte hans far
huset nede ved Bagsværd sø, men kun derfor en lille ejendom på 6 tdr. land.
i få år. Da far var fire år flyttede fami- Den lå på Gydelodderne i Lille Værløse,
lien igen, denne gang til skovløberhuset i blev tilskrevet far ved købet, og blev
Ryetskov, hvor far tilbragte resten af sin til det senere Birkedal. Det var under
barndom. landbrugskrisen, og ejendommen var til
Sin skolegang fik han i Kirke Værløse tvangsauktion. Prisen var lille, for alting
hos lærer Seehusen. Det boglige var var i uorden. Jorden var ude af ordentlig
ikke hans stærke side, og han måtte tit drift, redskaber og besætning ynkelig,
høre, at han hverken var så dygtig som og bygningerne trængte til reparation.
sin ældre søster Sofie, eller sin yngre Der var noget at tage fat på for en rask
broder Frederik. Men det tyngede ham ung mand. Foreløbig var det naturligvis
ikke, hans hu stod til det praktiske. Læse hans far der kommanderede og lagde
kunne han da, og livet igennem fik han penge ud, men snart blev det far selv der
læst mange flere bøger end de to søsken- drev både skovløberstedets og den nyer-
de tilsammen. hvervede jord, og gjorde det på en sådan
Hænderne sad rigtigt på ham, og det var måde, at han blev respekteret af ældre
hans fornøjelse at hjælpe til på marken mænd på egnen.
og i stalden, hvor han især var optaget Det var fars største ønske at blive hu-
af hestene. Mens hans far om dagen sar, når han skulle være soldat. Han blev
passede sit arbejde i skoven, og om af- også udtaget til det, men indkaldtes som
tenen sine job i våbenbrødreforeningen trainkusk, hvad der var en skuffelse. Dog
og arbejderforeningen og lidt efter lidt lærte han i sin soldatertid en masse om
blev noget af en sognekonge, blev Niels hestens pleje og sygdomme, der senere
hans ”forkarl” på skovløberstedets lille var ham til stor nytte. Han var halvvejs
landbrug. Sommeren igennem måtte han dyrlæge.
naturligvis vogte køerne i skoven, men Nu skal man ikke tro det var ren idyl far
det kedede ham ikke, for der kunne han og søn imellem. Jens Nielsen var ikke
fantasere og lege, iagttage dyrenes liv, alene en dygtig, men også en selvbevidst
bygge hytter og klatre i træer. mand, og far lignede ham. Ofte havde de

9