Page 13 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse

Begge disse bygninger kom, men kloak- stedet for at køre tom hjem – gødning
ken måtte vente i 30 år. med tilbage. Det blev gjort tit og gav i
Det lille landbrug på 6 tdr. land kunne løbet af få år et fint resultat på marker-
hverken brødføde en familie eller give ne, især da han med sine kraftige vogn-
arbejde nok til en virksom mand. Der- mandsheste kunne tillade sig at pløje
for påtog far sig at dyrke jorden for en dybt. Engang skete der det katastrofale
række små jordejere der ikke selv holdt for ham at en latrintønde brød sammen,
hest, for smede, for nogle skovløbere og indholdet flød ud omtrent på det sted
og for nogle ældre kvinder, ugifte døtre hvor den røde plads nu ligger. Hele byen
fra gårdene i Lille Værløse, som havde stank forfærdeligt, og latrinen var næsten
fået en lille lod på tre tdr. land som deres ikke til at få fjernet.
arvepart. Sammen med sit eget havde Far var stadig på jagt efter mere jord,
han så 25 tdr. land at bearbejde. og efterhånden som de omkringliggen-
Men det var sommerarbejde. Om vin- de lodder blev til salg, købte far dem,
teren kørte han for skovvæsenet træ ud så han til sidst havde op mod 18 tdr.
fra det sted hvor det var fældet, til den land. Det krævede større avlsbygninger.
faste vej hvor køberne kunne hente det. I 1903 kom der en ny staldlænge, og i
Desuden fik han en del kørsel til og 1908 en ny lade, og hele tiden skulle der
fra København for købmænd og hånd- nye redskaber og maskiner til, følgelig
værkere, og snart blev der så megen kør- var far – selv om han tjente godt ved sin
sel at han måtte holde 4 heste, og en karl vognmandsforretning – altid i pengenød.
til at køre det ene spand. Havde han ingen, var han dog ikke bange
Det var dog først og fremmest land- for at gøre gæld. Jeg husker således at
bruget der havde fars interesse, og der han, på et tidspunkt da vognmandsfor-
var nok at gøre. Hans jord havde aldrig retningen voksede stærkt, købte heste på
fået oparbejdet noget ordentligt muld- veksler, og endda tillod sig at gøre det
lag. Indtil for ikke mange generationer pr. telefon, hos sin betroede hestehand-
siden havde der været skov på stedet, ler Westergaard i København. Folk var
og efter udskiftningen i slutningen af forbavsede over at han turde, men far
1700-tallet havde Gydelodderne ligget havde forstand på heste – og det vidste
som forsømte udmarker til gårdene i hestehandleren.
byen, uden dræning og uden gødning. Omkring århundredskiftet blev pro-
Dræningen måtte komme først, men da prietær Grut-Hansen, Kollekolle, der
drænrør kostede penge, måtte far i første allerede da var en kendt opdrætter af
omgang nøjes med åbne grøfter, risren- rødt fynsk malkekvæg, formand for
der o. lign. Jorden kunne bruge meget Københavns Amts Landboforening, og
mere gødning end hans lille besætning blev en meget aktiv formand, der ikke
kunne præstere, og den skaffede han sig alene hvervede nye medlemmer, men
ved at købe staldgødning i København, også var ivrig for at udbrede kendskabet
hvor der endnu dengang holdtes masser til moderne kvægavl til så vide kredse
af heste. Et læs kostede 2 kr., og når han som muligt. Han fik draget far med ind
havde været i byen med læs, tog han – i i dette arbejde, og far blev stærkt opta-

11