Page 5 - Årsskrift 2009 fra Historisk Forening Værløse

En runddysse i Hareskoven

Af Klaus Ebbesen

Stendysserne er et karakteristisk element i det danske kulturlandskab. Der er bevaret
omkring 2300 synlige stendysser, men i stenalderen blev der bygget omtrent ti gange
så mange; - eller godt 20.000 langdysser og runddysser. De blev alle sammen bygget
i en meget kort periode på tre hundrede år fra ca. 3500 år f. Kr. til 3200 f. Kr. – eller
omkring 1000 år, før egypterne begyndte på pyramiderne. Det sætter dysserne og vort
lands forhistorie i perspektiv. Klaus Ebbesen fortæller i denne artikel om en lokal
runddysse, der blev (gen)opdaget i 1962 og udgravet året efter.
Utallige er de sagn og eventyr, som gen- der. Dysserne er den ældste sten-arki-
1
nem årtusinderne er blevet fortalt om tektur i Danmark. I nutiden er de blevet
stendysserne. Saxo er den første, som ca. symboler på den danske nation. De var
1220 e. Kr. på skrift omtaler dysserne i et yndet motiv for de romantiske land-
sin ”Gesta Danorum”. Han opfatter dem skabsmalere. Senere er de blevet afbildet
som bevis på, at der har levet kæmper, på alle slags ting; fra frimærker til pen-
såsom Stærkodder, Galiath og de andre gesedler og flyttevogne. Ingen turistbro-
sagnhelte, i Danmarks oldtid. For - som chure med respekt for sig selv kan und-
Saxo skriver – helt almindelige men- være et billede af en dysse. På den måde
nesker kan ikke løfte og flytte de store fungerer de som symboler for Danmark.
stenblokke, som dysserne er bygget af. Samtidig er de vartegnet for Danmarks
Det blev en almindelig opfattelse helt oldtid.
frem til begyndelsen af 1800-tallet. Men ideen med at bygge gravmonu-
Saxo giver ikke noget bud på, hvad dys- menter af store sten stammer oprindelig
serne har været brugt til. Det gør histo- fra Nordvestfrankrig, hvor den opstod
rikeren Arild Huitfeldt derimod i 1603. ca. 48-4700 år f.v.t. Bretagne og Nor-
Det er hedenske altre. I 1643 kan Ole mandiet er hjemsted for verdens ældste
Worm i ”Monumenta Danica” supplere stenarkitektur. Først efter ca. 1000 år,
med, at hulrummet mellem stenene er eller omkring 3600/3500 år f.v.t. tager
til at opfange offerdyrets blod, når of- de danske stenalderbønder – i øvrigt som
ferdyret blev slagtet på offerstenen (dvs. nogle af de første europæere – ideen op.
den store dæksten). Mange dysser bærer Et af de steder, hvor stenalderbønderne
stadig det folkelige navn ”Offerstenen” tog de nye ideer op, var i det nuværende
– og der skal såmænd nok stadig i be- Værløse.
folkningen være nogle, som opfatter de
danske dysser som hedenske altre. Beliggenhed og undersøgelsens
Det er arkæologiens grundlægger, J.J.A. forhistorie
Worsaae, som med sine udgravninger af Dyssen ligger i den nordlige udkant af
dysser i 1840-erne skaffer beviser for, at Storkøbenhavn, i afd. 116 af Lille Hare-
2
stendysserne er grave fra yngre stenal- skov, Værløse sogn. Den er i dag

3