Page 9 - Årsskrift 2008 fra Historisk Forening Værløse

ligger en udgravet jættestue samt en Valdemar Atterdags tid i 1300-tallet,
markant, uudgravet høj. Sammen med hvor den blev flyttet østpå til den nye
runddyssen på sydsiden har de marke- dæmning ved Fiskebæk.
ret vadestedet. Jættestuen har haft til-
knytning til stenalderanlægget på Ruten langs vandskellet
"næsset" ved Gedevasegård, hvor prø- Det hyppigt brugte navn, "Valdemars-
veudgravninger i 1999 viste, at der vejen", er ikke noget velvalgt navn til
det nordøstgående vej-
strøg, da navnet kun
dækker den sidste fase.
Ruten var egentlig be-
stemt af det tørre hoved-
vandskel mellem Øre-
sund og Roskilde Fjord,
men dette slog et stort
sving mod øst uden om
Hove Å og Værebro Å til
Smørmosen ved Bags-
værd og tilbage over Ha-
reskoven til Mølleåens
udspring ved Bastrup Sø.
Herfra svingede det til-
bage mod Blovstrød. Det
var derfor naturligt at
skyde genvej over de
blokerende åer så højt
oppe som muligt, dvs.
ved Hove, Gammelvad,
Sortemosen og Hesselrød
– hvorfor vejen her kal-
Høje og vejstrøg i det sydvestlige Nordsjælland. des "Vandskelsvejen"
Hovedvandskel i rødt. af mangel på bedre
navn.
havde været kraftig aktivitet på jætte-
stuens tid - muligvis et Sarupanlæg, Drager man mod syd fra overgangen
dvs. en fælles samlingsplads for et ved Sortemosen, synes den gamle vej-
større område i den første bondestenal- føring oplagt. Fra langdyssen i Præste-
der. Både de udgravede effekter på skoven har man fulgt vandskellet over
Gedevasegård, jættestuen og dysserne mod den markant beliggende bronzeal-
på begge sider af åen er fra tiden 3.500 derhøj, Ryethøj. Syd for højen var det
-3.100 f.Kr. De indikerer dermed naturligt at følge vandskellet på tværs
klart, at den således markerede over- af tunneldalspasset mellem Sækken og
gang senest må være opstået på denne Oremosen til højdedraget ved Ryget
tid – svarende til de jyske veje. Skovby. Det er her, man har udgravet
det gamle Witherløse med bopladser
Overgangen over åen kan altså have fra stenalder til vikingetid. Vejens for-
været brugt før 3500 f.Kr. og frem til løb i forhold til bebyggelsen har veks-

7