Page 5 - Årsskrift 2008 fra Historisk Forening Værløse

Oldtidsvejene i Furesø Kommune

Af Troels Brandt

Det vestlige Nordsjælland har gennem det meste af oldtiden været dækket af et
forgrenet vejnet flankeret af gravhøje. Et gennemgående vejstrøg har ført fra Ros-
kildeegnen forbi vestenden af Farum Sø op mod bygderne ved Nordkysten. Det
eneste konkrete levn heraf er de markante hulvejsrester i Præsteskoven, hvor et
vadested over Mølleåen synes at opstå senest 3500 f.Kr. Sidst i 1300-tallet blev
overgangen antageligt ødelagt og afløst af en mølledæmning ved Fiskebæk, men
de sidste årtiers bopladsfund i kommunen ligger alle langs den gamle vej.
Troels Brandt er bestyrelsesmedlem i Farum Lokalhistoriske Forening, Forenin-
gen Naturparkens Venner og Fonden til fremme af oldtidsstier i Nordøstsjælland.

Gravhøjenes spor bronzealderen opstod yderligere høj-
Nationalmuseets direktør, Sophus felter placeret på markante steder i
Müller, gjorde i 1897 opmærksom på, åbent landskab, så der vil ikke være
at mange dysser og gravhøje lå på ræk- konsekvent sammenhæng mellem høje
ker langs vejene – uddybet i artiklen og veje. Højrækkerne indikerer princi-
”Vej og bygd” i 1904. I 1927 kom pielt kun vejføring i sten- eller bronze-
Vilh. la Cours disputats, ”Sjællands alder. Siden er landskabet blevet gen-
ældste bygder”, med vidtgående tolk- nemkrydset af utallige veje, og det er
ninger af bygdeudstrækningen. Heref- påvist, at vadestederne ofte blev flyt-
ter gled højteorierne i baggrunden. tet, hvor det var muligt. Mønstret af de
Sammenhængen er først blevet udfor- lange korridorer synes dog først for
sket grundigt det sidste årti i forsk- alvor brudt, da man begyndte at bygge
ningsprojekterne ”Skelhøj” og ”Høj & dæmninger og broer. Førhen var vejfø-
Vad” ved Skjern Å samt i artikler af ringen mere bundet af vådområder og
Mogens Schou Jørgensen og Torben vademuligheder.
Egebjerg. Arkæologerne har kombine-
ret gravhøje, bopladser, hulveje, volde, Vejene har først og fremmest udgjort
vådområder, vadesteder og jordbunds- lokale netværk mellem landings-, kult-
forhold på kort og luftfotos i Vestjyl- og bopladser, som de langvejs rejsende
land, hvor hederne har beskyttet høje fandt hurtigste rute igennem. Sejlads
og spor i store områder. Her bekræfter var ofte en alternativ transportform.
oversigtskort, at dysser og gravhøje Vejene var ikke anlagt, men opstod
(herefter blot anført som høje) dannede som simple stier og senere hjulspor.
lange sammenhængende kæder langs Ofte bestod de af mange parallelle
fortidens veje. spor, der dannede vejstrøg gennem
landskabet. De samlede sig ved vade-
Konklusionen er, at mange vejføringer stederne, hvor de eneste egentlige an-
går tilbage til den tidlige bondestenal- læg blev udført i form af grenrisvaser,
der, hvor man opførte sine imponeren- planker eller "brolægning" i vandet.
de sten- og højanlæg nær veje, hvor de Først i vikingetiden begyndte man at
blev set mest muligt. Linjerne må sim- bygge broer over åerne. De bevarede
pelthen skyldes, at vejene lå der først. I hulveje findes stort set kun på skrånin-

3