Page 10 - Årsskrift 2008 fra Historisk Forening Værløse

let, men normalt synes den at have gå- Mod nord fra overgangen ved Farum
et på højdedragets vestkant ud mod Sø er vejføringen langt mere usikker.
Oremosen - i tidlig jernalder langs et Fra Gretteshøj har hovedruten gået ad
palisadehegn. Den gik over Sandet til Kong Volmersvej op til nogle gravhøje
den overpløjede Lånshøj, hvor flyve- på bakketoppen. Både sagn, terræn og
stationens vandtårn nu står. Også ved 1800-tallets vejstumper tyder på, at
Lånshøj er der bopladsspor fra sten- og den har gået op ad den tørre ryg til Fa-
jernalder. Den udbredte bebyggelse rum Overdrev. Både her og ved Breg-
samt fund af bl.a. et romersk glasbæ- nerød synes vejen at have styret vang-
ger ved Ryget Skovby og Alugod- enes placering i middelalderens tre-
fibulaen nær Lånshøj tyder på, at Wi- vangsbrug. Heroppe på grænsen til
therløse har været høvdingesæde i ro- overdrevet har man både ved Akacie-
mersk jernalder. parken og Hjortefarmen udgravet bo-
pladser fra bronze- og jernalder, som
Fra Lånshøj kan der være tvivl om vej- tyder på, at en boplads eller et stort
føringen videre frem mod Gammelvad gårdkompleks er flyttet frem og tilbage
- flyvestationens senere sydvestport. langs vejen.
Den ene gren har været den gamle tør-
re Bringevej, som gik en omvej mod Nord for Farum kom man til skovene,
øst. Antageligt har der også gået en hvor højrækkerne svigter. Antageligt
genvej for lette trafikanter fra de to har ruten delt sig, så en gren gik over
gravhøje sydøst for Lånshøj direkte Korsbjerg mod nordvest, mens hoved-
over til Gammelvad - i 1800-tallet gik ruten fortsatte til højene ved Bregne-
her en markvej over det fugtige områ- rød. Overdrevsvejen hertil gik i 1764
de. På højdedragene syd for Gammel- syd om Flagsø. Først i Tokkekøb Hegn
vad ved Måløv er der udgravet boplad- dukker en ny markant højrække op
ser, og herfra ses en række markante mellem Blovstrød og Kirkelte. Sand-
høje sydpå i næsten lige linje. Rækken synligvis fulgte man selve hovedvand-
går vest for vandskellet forbi Smørum skellet til Blovstrød, hvor der enten var
– ved Hove i en sten- og en bronzeal- vej i 1800-tallet eller nu er hulveje (i
derrække, som ender ved en af Sjæl- Sønderskov). Bedre bliver det ikke
lands største gravhøje, Hvedshøj. Her nord for Kirkelte, hvor svage højlinjer
har vejstrøget delt sig. Den ældste gren antyder, at den oprindelige vej har
fortsatte ligeud over Roskilde til et krydset Nivåen ved Hesselrød og er
knudepunkt ved Lejre, hvor den delte fortsat øst om Esrum Sø til Gilleleje-
sig mod Vestsjælland og Hornsherred egnen. En anden gren fra Hesselrød
– begge områder med stor aktivitet i har ført mod Hornbæk/Helsingør-
tidlig bondestenalder. Den anden gren egnen, hvor man langt senere brolagde
gik mod syd over Hedehusene til Kø- en ”kongevej” gennem Nyrup Hegn.
ge-egnen og Vordingborg. Manglende
dysser tyder på, at både denne gren og Børge Steiners ord om et vejstrøg fra
en parallelrække inde ved selve vand- Lejre til Helsingør skal ikke tages bog-
skellet er yngre end Lejre-vejen. Det staveligt, men der har utvivlsomt gået
var først langt senere, at romertidens et vejstrøg langs vandskellet som en
Himlingøje og sagnkongernes Gl. Lej- mere opsplittet forbindelse mellem de
re opstod nær disse vejføringer. sjællandske bygder.

8