Page 12 - Årsskrift 2008 fra Historisk Forening Værløse

tallets jagtveje. Detailbeskrivelsen an- len af de danske "far"-navne har til-
tyder en processsionsvej fra jernalde- knytning til vadesteder og resten til
ren forbi Hørgen, men forløbet minder veje ved vandskel eller færgesteder.
om en gren af Frederikssundsvejen Navnet er ifølge Kristian Hald ikke
nord om Bagsværd Sø - og et så langt blandt de ældste navne - altså efter 500
kurvet forløb af en stenvej på tørre e.Kr. Da bopladsen fik navn, var det
bakker vil normalt være fra middelal- karakteristiske ved den fundne beboel-
deren eller senere. To buede hulvejssy- se øjensynligt, at den blev flyttet frem
stemer ved Gisselfeld Bro og Harevad og tilbage langs vejen – altså god har-
frister til at tolke de nærliggende høje, moni mellem navn og arkæologi. Mu-
som om nutidens Ballerupvej allerede i ligvis lå byen i vikingetiden nede i vil-
stenalderen gik til Fiskebæk. Manglen- lakvarteret ved marken Hovgårdstoften
de oldtidsspor nord for Harevad og nær Ganløsevej, inden den i tidlig mid-
kringlede småveje sydpå i 1700/1800- delalder ”krøb” i sikkerhed ved By-
tallet peger dog på, at den vigtigste vej bækkens udmunding op ad hovedgår-
var vejen over Jonstrup. Der ses ikke den, Farumgård.
entydige sammenhænge i det vanskeli-
ge terræn. Også Witherløse lå ved Vandskelsve-
jen på grænsen mellem skov (with) og
Dette vejnet blev ændret drastisk, da slette, svarende til Lejre, hvor arkæo-
mølledæmningen opstod ved Fiskebæk loger nu taler om den bagved liggende
samtidig med at København fik karak- jernalderskov som et helligt landskab –
ter af hovedstad i senmiddelalderen. som Laumann Jørgensen så Haresko-
Frederiksborgvej til Nørreport blev nu vene. I sen vikingetid synes høvdin-
hovedfærdselsåre, og Frederikssunds- gesædet at være blevet opdelt i Magle
vejen fik samme mål, men drejede syd og Lille Værløse. De nye byplacerin-
om Utterslev Mose over Ballerup. ger skal måske ses i relation til ufrede-
Vandskelsvejen og tværvejene til lige tider på vejene og opførelsen af
Sund-bygden forsvandt til gengæld – borgkæderne langs de spærrende åda-
bortset fra at nogle strækninger kom til le, men det er en selvstændig historie.
at fungere som lokalveje.
Vejenes historie i Furesø Kommune
Byerne afspejler uden tvivl den sammenhæng,
Vandskelsvejen er fremhævet her, for- der i over 5.500 år har været mellem
di de fortidsbebyggelser, som er udgra- landskab, beboelse og vejnet, hvor nye
vet af arkæologerne i Furesø Kommu- behov og muligheder langsomt har
ne, alle er fundet langs denne vej. Den- trukket aktiviteten mod øst til Frede-
ne sammenhæng er i overensstemmel- riksborgvej, jernbanen og motorvejen.
se med de gamle teorier, men billedet Et resultat af det nære samspil mellem
kan påvirkes af, at bopladsfundene i menneske og natur omkring istidens
Nordsjælland også viser nær sammen- ådale.
hæng med nutidens anlægsarbejder – Skriftlige kilder
som i Furesø Kommune netop er sket i Brandt, Troels, 1994: Mølleåen fra Ba-
vest. strup til Farum Sø.
Hald, Kristian m.fl., 1967: Naturpar-
Farums navn betød ifølge Kristian ken mellem Farum og Slangerup.
Hald "bopladsen ved vejen”. Halvde- Egebjerg, Torben, 2004:

10