Page 17 - Årsskrift 2008 fra Historisk Forening Værløse

selvfølgelig ikke helt flade, og
de blev derfor rettet efter med
hammer og mejsel. I stenalde-
ren brugte ægypterne mejsler
af diorit, en sort meget hård
vulkansk bjergart. Senere i
bronzealderen blev mejslerne
fremstillet af bronze, og da jer-
net kom i brug af jern. Træki-
lerne blev ligeledes erstattet af
jernkiler. Det kendes ifølge
Høgsbro (1962) fra romerske
stenbrud i Tyskland.
Stenspalteteknikken kendes
også fra Europa i Grækenland
og Romerriget. De græske Fig. 5: Flækket sten fra Trekroner 2 højen. Siden
templer er fra 1000-tallet før modsat kilehullerne har i stedet for separate hul-
Kristi fødsel, og romerne fulg- ler én lang rille. Det vil sige, at stenen er forsøgt
te efter. I Danmark kendes flækket på den ene side med små kilehuller (1100-
mange eksempler på sten i kir- tals teknik) og på den anden side med rille teknik
(1500-tals teknik).
kernes mure, hvor man kan
erkende kilehuller. Så denne
stenhuggerteknik brugtes i det sydlige kløvningsteknikker. Den ene er den
og centrale Europa og nåede således til beskrevet ovenfor med de mange kile-
Danmark ved introduktionen af sten- huller. Den anden teknik kræver én
huse i 1000-tallet. lang rille. Rillen blev brugt til at hælde
Stenene i Trekronergravhøjen i Hare- tjære eller andet brændbart materiale
skoven har tydelige mærker, som må ned i. Brændstoffet antændtes og op-
være kilehuller. Den aflange rille på varmede derved stenen. Opvarmningen
den modsatte side er ikke umiddelbart udløste spændinger i stenen, som nu
kilehuller, men F. Kaul og K.J. Krogh ved et slag med en hammer kunne
beskriver i en artikel fra 1990 to sten- flækkes langs rillen. Denne spalteme-

Fig. 6: Flækket
sten fra Trekro-
ner 2 højen: Den
bølgede endefla-
de er resterne af
kilehullerne. På
den lange side
ses kilehullerne
tydeligt.

15